DEN REFORMVENLIGE GODSEJER

CHRISTIAN LUDVIG SCHEEL VON PLESSEN

Af Kasper Lynge Tipsmark – Dansk Center for Herregårdsforskning

Christian Ludvig Scheel von Plessen (1741-1801). På dette kobberstik af Peter Cramer fra vinteren 1749 er den unge adelsmand knap 8 år gammel. Foto: Kobberstiksamlingen – Statens Museum for Kunst.

I sidste halvdel af 1700-tallet gennemgik Fussingø en rivende udvikling i forhold til godsdriften, men også i forhold til de fysiske rammer, hvor den gamle renæssancebygning blev erstattet af et tidssvarende sommerpalæ. Alle disse ændringer skyldtes Christian Ludvig Scheel von Plessen, der var et barn af oplysningstiden og viste sig som en visionær godsejer og statsmand.

Opvækst og uddannelse

Den eneste illustration, som kan give os et billede af hvordan Christian Ludvig Scheel von Plessen så ud, er et kobberstik fra omkring 1749, hvor Christian Ludvig kun var 8 år gammel. På kobberstikket fremstilles han som en ung adelsmand med standsmæssige klæder og for hans fødder er bøger, videnskabelige opmålingsinstrumenter og en globus i baggrunden. Denne opstilling er ikke tilfældig, men afspejler den vægt som samfundets elite lagde på uddannelse. Dette tegner et billede af den fremtid, som den unge dreng gik i møde.

Som det var kutyme for datidens unge adelsmænd blev Christian Ludvig og hans yngre broder Henrik undervist af en huslærer i barndomshjemmet Fussingø og i familiens residens i København. I en alder af 16 år blev Christian Ludvig og hans broder indskrevet på det adelige akademi i Sorø og allerede året efter begyndte de deres dannelsesrejse til universiteter i Europa. Broderen døde i 1758, men Christian Ludvig fortsatte rejsen sammen med hovmesteren Carl Wendt og vendte først tilbage til Danmark i 1764.

Liv og virke

Christian Ludvig startede sin administrative karriere som embedsmand i Rentekammeret i 1765, men han viste sig hurtigt som en initiativrig ung mand og i 1769 fik han sæde i Generallandvæsenskollegiet, som havde til formål at styrke landboreformerne. Her fik han mulighed for at påvirke de tiltag, som blev taget for at reformere den danske godsdrift og i 1771 blev han udnævnt til amtmand over Københavns amt, hvormed han kunne tilse at reformerne blev ført ud i livet på amtets godser, som primært tilhørte kronen.

Kobberstik af universitet i Leiden, Holland, fra midten af 1600-tallet. Netop dette universitet var et yndet rejsemål for unge danske adelsmænd, som Christian Ludvig Scheel von Plessen, under deres Grand Tour. Foto: Wikimedia Commons.

På sine egne herregårde, deriblandt Fussingø, foretog Christian Ludvig en række tiltag, der skulle rationere godsdriften og give fæstebønderne bedre vilkår. Denne nytænkende og fremsynede holdning var medvirkende til at Christian Ludvig i 1786 fik sæde i Den Store Landbokommission og var med til at udstede forordningen om stavnsbåndets ophævelse i 1788. Udover denne stilling opnåede Christian Ludvig gennem sit liv en række ærestitler som eksempelvis kammerherre, dannebrogsridder og gehejmeråd.

På baggrund af det store arbejde som Christian Ludvig lagde i at reformere landbruget og forbedre bøndernes vilkår fik han fremstillet sig selv som en særdeles visionær godsejer og filantrop, der brændte for bøndernes sag. Han ville, som det skrives om ham ”… gøre mennesker af sine bønder”.

Videre læsning

Nicolaisen, Frits og Palle Schødt Rasmussen (red.): Fussingø, Randers Amts Historiske Samfund 1989.

Jensen, N. Thyge: Gehejmeråder og Lensgrever – Herrerne til Fussingø 1702-1947, Fussingø-gruppen 1999.