LANDBOREFORMERNE I LANDSKABET

Af stud.mag. Kasper Lynge Tipsmark РDansk Center for Herreg̴rdsforskning

Udover at rationalisere godsdriften og skabe forbedrede vilkår for bønderne manifesterede landboreformerne sig også i landskabet omkring herregårdene og landsbyerne. På Fussingø blev hovedgårdsjorden lagt om til græsning og i de nærliggende landsbyer blev landsbyfællesskabet ophævet og fæstebøndernes mange markstrimler blev udskiftet med sammenhængende jordlodder.

Før udskiftningerne lå landsbyernes huse tæt samlet, mens de omkringliggende marker var opdelt i strimler, hvilket dette eksempel viser. Figur: Danmarks Riges Historie (1896-1907)

Ophævelse af landsbyfællesskabet og udflytning af gårde

Hovedtanken bag de reformer, som førte til at landsbyfællesskabet blev ophævet, var at effektivisere landbruget og smidiggøre beslutningsprocesserne vedrørende dyrkningsspørgsmål ved at give den enkelte fæstebonde bestemmelsesret over egen jord. Fæstebøndernes mange markstrimler, som var spredt udover landsbyens agre, blev lagt om og udskiftet, så hver enkelt bonde fik ét sammenhængende jordlod.

I langt de fleste tilfælde blev udskiftningen af fæstejorden foretaget efter den karakteristiske stjerneform, hvormed marklodderne blev centreret omkring landsbyen som stykker i en lagkage. I flere tilfælde var det dog ikke muligt at alle landsbyens gårde kunne få marker indenfor denne form. De blev derfor flyttet til marklodder udenfor landsbyens stjerneform, hvilket bevirkede en væsentligt mere isoleret tilværelse. På baggrund af disse udskiftninger blev dyrknings- og landsbyfællesskabet gradvist opløst.

Udsnit af sognekortet over Bjerregrav Sogn fra 1835, hvor man tydeligt ser den karakteristiske stjerneform. Scan: Geodatastyrelsen.

Landsbyen Bjerregrav

I perioden 1779-1799 gennemførte Christian Ludvig Scheel von Plessen udskiftninger i en del af landsbyerne under Fussingø gods og i 1783-1784 kom turen til landsbyen Bjerregrav, som i dag går under navnet Øster Bjerregrav.

Bjerregrav var en af de største landsbyer som hørte under Fussingø og det var derfor et omfattende projekt da Christian Ludvig i 1783 iværksatte udskiftningen af de i alt 27 gårde. Det store arbejde med opmåling, korttegning og delingsplan blev foretaget af landinspektørerne L. Astrup og A. Haar, som også inspiserede selve udskiftningen i sommeren 1784.

Under udskiftningen fik 18 af landsbyens 27 gårde tilknyttet jordlodder i den klassiske stjerneform, men hele 9 af gårdene måtte flyttes til marklodder udenfor landsbyen. Dermed tjener Bjerregrav som et godt eksempel på den del af landboreformerne, der omhandler udskiftningen af fæstebøndernes marker og ophævelsen af landsbyfællesskabet.

Kirken i Øster Bjerregrav – Selvom landsbyfællesskabet blev ophævet, fungerede kirken fortsat som samlingspunkt for sognets bønder. Foto: Wikimedia Commons.

Spor i landskabet

Udskiftningerne af landsbyfællesskabets marker bevirkede en fuldstændig forandring af landskabet og bøndergodsets udseende – en forandring som stadig er tydelig den dag i dag. NÃ¥r man ankommer i bil til Øster Bjerregrav kan det være svært at fÃ¥ øje pÃ¥, men set oppefra ligger den østlige del af landsbyens marker stadig i den karakteristiske stjerneform. Byens indfaldsveje er tilpasset herefter, og de nye bebyggelser former sig efter de gamle markskel.

Mere end 200 år senere er sporene efter landboreformerne stadig tydelige i gods- og herregårdslandskabet.

På dette luftfoto af Øster Bjerregrav kan man se, hvordan højre side af landsbyens marker fortsat ligger i den karakteristiske stjerneform. Foto: Krak Danmark, 2016.

Videre læsning

Løgstrup, Birgit: Bondens Frisættelse, Gads Forlag 2015.

www.danmarkshistorien.dk – Tema over stavnsbånd og landboreformer i 1700-tallet af Birgit Løgstrup.

Nicolaisen, Frits og Palle Schødt Rasmussen (red.): Fussingø, Randers Amts Historiske Samfund 1989.