LANDBOREFORMERNE PÅ FUSSINGØ

Af stud.mag. Kasper Lynge Tipsmark – Dansk Center for Herregårdsforskning

Christian Ludvig Scheel von Plessen til Fussingø var ikke kun en idealist, som nøjedes med at filosofere over mulige reformer af fæstevæsenet. Han viste sig også som en handlekraftig praktiker, ved at gennemføre storstilede omstruktureringer i driften af sine godser, herunder også Fussingø. Under Christian Ludvigs ejerskab oplevede fæstebønderne ved Fussingø gods betydelige forbedringer i deres kontraktlige vilkår og rettigheder.

Afvikling af stordrift

I sidste halvdel af 1500-tallet begyndte Albret Skeel at samle sit gods omkring Fussing Sø, hvor han i 1555 anlagde herregården Fussingø. Ved at samle godsets jorder omkring hovedgården kunne fæstebøndernes hoveri udnyttes optimalt. Da Christian Ludvig Scheel von Plessen 200 år senere arvede Fussingø i 1749 begyndte han imidlertid at afvikle den stordrift, som hans forfædre havde opbygget gennem generationer. Dette gjorde han ved blandt andet at afskaffe hoveriet og indføre arvefæste for godsets bønder.

Afskaffelse af hoveri på hovedgårdsjorden

Allerede i 1768 kundgjorde Christian Ludvig at han havde fritaget Fussingøs bønder for hoveri, på nær nogle enkelte ydelser.  Ved at omlægge hovedgårdens jord til græsning krævede pasningen et minimum af arbejde. Derved kunne bønderne betale deres fæsteafgift i rede penge frem for at foretage hoveriarbejde, hvilket sparede dem for transporttiden til og fra hovedgårdsjorden og gav dem mulighed for at hellige sig deres egne marker. Christian Ludvig skrev således om denne ordning:

”Bønderne finder sig tient og fornøyet med dend Accordt og Indretning, og jeg taber ei heller noget derved i mine Indkomster.”

Christian Ludvig var formentlig også motiveret af de færre administrative opgaver, som var forbundet med at afskaffe hoveriet og det har uden tvivl været en fordel at blive betalt i klingende mønt i en stigende monetær økonomi. Dog er det tvivlsomt at han ikke indledningsvist led tab i sine indkomster.

Indførelse af arvefæste

At Christian Ludvig Scheel von Plessen lod denne skabelon for et arvefæstebrev udfærdige i 1771, viser i hvor stor stil han planlagde at reformere sine godser. Scan: Purhus Lokalarkiv.

Når en fæstebonde afgik ved døden var godsejeren i sin gode ret til at indfæste hvem han ville. Fæstebønderne havde dermed ikke krav på, at gårdene skulle gå i arv til deres børn, hvorved de forbedringer, som de eventuelt havde udført, ikke nødvendigvis ville komme deres efterkommere til gode.

Christian Ludvig var, ligesom en række af sine ligesindede godsejere, af den liberale overbevisning at det ville motivere bønderne til langt større arbejdsomhed og flid, hvis de var forsikret om at deres fæstegård ville gå i arv til deres børn eller slægt. Derfor fik han i 1770 kongelig bevilling til at indføre arvefæste på sine godser og denne nye ordning blev endeligt gennemført på Fussingø i 1775.

På landsplan blev de første tiltag i forhold til arvefæste taget i slutningen af 1750’erne og det ledte frem til bøndernes selveje af gårdene. Arvefæstet blev først endeligt ophævet i forbindelse med fæstevæsenets afvikling i 1919.

Bøndernes reaktioner på reformerne

Afskaffelsen af hoveriet og indførelsen af arvefæste førte på sigt til velstand hos bønderne, men der knyttede sig en række bekymringer til alle disse nye reformer. Førhen kunne fæstebønderne søge hjælp hos herremanden i vanskelige tider, men efter indførelsen af arvefæstet herskede der tvivl om hvorvidt den samme hjælp kunne forventes.

Ophævelsen af landsbyfællesskabet blev mødt med særlig stor skepsis, hvilket bevirkede at Christian Ludvig var sen til at indføre det på sine godser grundet ”… den ulyst bonden har dertil.”. Landsbyfællesskabet udgjorde et socialt sikkerhedsnet, som bønderne nødigt ville være foruden og det fungerede samtidig som et redskab hvormed de kunne tale en samlet sag overfor godsejeren.

Det gav visse problemer at Christian Ludvig havde givet sine bønder arvefæste før han ophævede landsbyfællesskabet, idet alle markerne derved skulle lægges om. Netop på baggrund af denne problematik mødte han stor kritik fra andre herremænd, der anså ham for en elendig godsejer. Ikke desto mindre ventede Christian Ludvig med at ophæve landsbyfællesskabet. Årsagen kan som nævnt skyldes bøndernes ulyst, men det var også en bekostelig affære at omlægge de mange marker.

Videre læsning

Nicolaisen, Frits og Palle Schødt Rasmussen (red.): Fussingø, Randers Amts Historiske Samfund 1989.

Jensen, N. Thyge: Gehejmeråder og Lensgrever – Herrerne til Fussingø 1702-1947, Fussingø-gruppen 1999.

Løgstrup, Birgit: Bondens Frisættelse, Gads Forlag 2015.

www.danmarkshistorien.dk – Tema over stavnsbånd og landboreformer i 1700-tallet af Birgit Løgstrup.