ROSENKRANTZ’ERNES SLÆGTSMAUSOLEUN I HORNSLET KIRKE

Af Rasmus Skovgaard Jakobsen, Dansk Center for Herregårdsforskning

Kirker tæt på herregårde har ofte været domineret af den lokale adelsmand. Kun få er dog blevet påvirket i så høj grad som Hornslet Kirke. I midten af 1500-tallet fik adelsmanden Jørgen Rosenkrantz (1523-1596) patronatsret (ejerskab) over kirken, og han begyndte straks at ombygge den. Han forlængede skibet og opsatte et tårn, men vigtigst af alt renoverede han den gamle kirke, så den fremstod som et storslået mausolæum over Rosenkrantz-slægten.

Hornslet kirke set fra syd. Rosenkrantz’erne på Rosenholm har i flere omgange bygget på kirken. Mest omfattende var Jørgen Rosenkrantz’ udvidelse af kirken i 1500-tallet. Han forlængede kirken og opførte tårnet og kapellet. Alt sammen for at få plads til de mange adelige gravsten og herskabsstole, som der efter Rosenkrantz’ernes overtagelse af kirken nu skulle være plads til. Kapellet til højre skulle huse Jørgen Rosenkrantz’ nærmeste familie, mens våbenhuset længst til venstre blev bygget af Holger Rosenkrantz og blev udstyret med et bibliotek til kirkens præster. Biblioteket er nu på Rosenholm. Fra wikimediacommons.

Jørgen Rosenkrantz får ejerskab til Hornslet kirke
Den 14. november 1560 erhvervede Jørgen Ottesen Rosenkrantz patronatsret (ejerret og ejeransvar) til den sognekirke, som var beliggende i det sogn, hvor han siden 1559 havde været i gang med at bygge en ny herregård. Gården kaldte han for Rosenholm og for at fuldbyrde sin herremandsstatus, erhvervede han også den lokale kirke. Kirkeejerskabet betød, at Rosenkrantz modtog en del af kirkens indtægter, samt retten til at udnævne præsten, mod at han vedligeholdt kirken og havde ansvar for sognets religiøse velfærd.

Noget af det første den nye kirkeejer gjorde var at bygge den tredørs portal, som findes på nordsiden af kirkegården. Her var i nicherne plads til både hans og hustruen Dorte Langes (1613) våbenskjolde, der markerede ejerskabet til kirken. Kirken gennemgik herefter en større ombygning, hvor Rosenkrantz forstørrede koret, forlængede skibet og byggede tårnet til.

Rosenkrantz’erne og Lange’rnes våbenskjolde. Begge fra Danmarks Adelsårbog.

Jørgen Rosenkrantz’ samling af familiens gravmonumenter
Jørgen Rosenkrantz’ forstørrelse af Hornslet Kirke var ikke for menighedens skyld. Tværtimod var det for at få plads til hans slægt i kirken. Først og fremmest skulle der være plads til de store mindesmærker over Rosenkrantz og hustruen Dorte Langes slægt, samt være plads til de herskabsstole, hvor Rosenkrantz-slægten skulle sidde under gudstjenesten. Ved et provstesyn i 1800-tallet blev alle herskabsstolene undtagen én fjernet og udskiftet med de nuværende stolestader. Panelerne fra herskabsstolene findes nu på Rosenholm. Den eneste tilbageværende stol kaldes nu for degnestolen og er placeret ved siden af alteret.

Efter Jørgen Rosenkrantz fik patronatsret til Hornslet Kirke, begyndte han et omfattende indsamlingsarbejde af slægtens gravsten fra kirker, som Rosenkrantz’erne ikke længere havde indflydelse på. I middelalderen havde slægten ejet eller haft i forlening (forpagtet) en række herregårde rundt om i kongeriget. Som en selvfølge blev slægten begravet i de kirker, som hørte til de lokale herregårde. Med tiden mistede slægten dog en række af disse, og i slutningen af 1500-tallet ejede familien kun tre store herregårde i Danmark: Rosenholm og Skaføgård på Djursland, samt Boller ved Horsens.

På Boller sad Jørgens bror Holger Ottesen Rosenkrantz (1517-1575), og også han forsøgte at redde slægtens historie ved at indsamle gravsten fra rundt om i riget – ofte i skarp konkurrence med Jørgen. Holger døde i 1575, og Boller gik derefter ud af slægtens eje. Indsamlingen af gravsten var ikke ualmindelig. F.eks. gjorde Jacob Bjørn og Anne Krabbe til Stenalt noget lignende i Ørsted Kirke. Hornslet Kirke er dog særlig derved, at det er det mest markante stykke adelige selviscenesættelse, vi har fra perioden.

Gravmonumenterne i Hornslet Kirke
Hornslet Kirke rummer på grund af Jørgen Rosenkrantz’ indsats en imponerende samling

af gravmonumenter fra senmiddelalderen og renæssancen. De viser hvordan middelalderlige adelsmænd ønskede at iscenesætte sig, men de viser også, hvordan renæssanceadelsmanden ønskede at kommunikere sin magt og status overfor både de lokale bønder og dem, som gæstede Rosenholm.

Middelaldermonumenterne viser den klassiske adelige ridder med sin dydige og troende hustru ved sin side, samt klare markeringer af slægternes tilhørsforhold gennem udhuggede våbenskjolde. Ved at samle de mange gravmonumenter i Hornslet Kirke betonede Jørgen Rosenkrantz og hans efterfølgere Rosenkrantz-slægtens ædelhed, magt og rigdom.

Rosenkrantz’ernes mausoleum i Hornslet Kirke giver dermed et værdifuldt indblik i slægtens betydning for adelen i 1500- og 1600-tallet. Muligheden for at fremvise anetavler og slægtsled tilbage til middelalderen var sammen med våbenskjold vigtige symboler for definere adelen som en særlig stand i konkurrence med andre grupper som bønder eller borgerlige. Et indblik, som ikke findes lige så tydeligt i andre adelspåvirkede kirker.

Hornslet kirkes indre domineres af Rosenkrantz’ slægtens gravmonumenter, som Jørgen Rosenkrantz samlede da han fik patronatsret til kirken. Selvom en del af gravmonumenterne omhandler slægtninge fra før reformationen, og som derfor helt naturligt var katolske, så nævnes dette ikke på monumenterne. Derimod betones både de før- og efterreformatoriske ligsten, at de afdøde Rosenkrantz’er alle var gudfrygtige og fromme kristne.

Litteratur
Nicolaisen red. (1991), Rosenholm, Randers Amts Historiske Selskab

Kondrup (2016), ”At skabe sig et minde – en kort undersøgelse af slægten Rosenkrantz’ middelalderlige ligsten”, s. 9-20, i: Britta Andersen/Marie Andersen/Rasmus Skovgaard Jakobsen, Herregårdshistorie 11, Gammel Estrup – Herregårdsmuseet