RATHLOUSDAL OG GERSDORFFSLUND

Af museumsinspektør Eva Schmidt, Odder Museum

Rathlousdal og Gersdorffslund var to af de nye herregårde på Odderegnen. De nye herregårde blev opkaldt efter ejerne Gregorius Rathlou og Margrethe Gersdorff. De to herregårde forblev samlet under adelsslægten Rathlou, der satte deres præg på egnen med nye hovedgårde, samlede yderligere fæstegårde til deres besiddelser og førte et herskabeligt liv. Adskillige af slægtens medlemmer spillede også en rolle i dansk politik og var tæt på den danske kongemagt.

Da herregården Gersdorffslund blev oprettet efter 1660, blev den opført på stedet, hvor den tidligere adelsgård Porsborg havde ligget. Margrethe Gersdorff var datter af Joachim Gersdorff, og efter hun havde arvet dele af faderens besiddelser på Odderegnen, bosatte hun sig sammen med sin mand, Gregorius Rathlou, på Gersdorffslund. Foto: Bent Olsen

Margrethe Gersdorff var datter af rigshofmester Joachim Gersdorff. Hun blev i 1672 gift med kammerherre Gregorius Rathlou. De fik to sønner, Frederik Carl og Christian.

Ved arvede­lingen efter Joachim Gersdorff havde Margrethe Gersdorff modtaget så store besiddelser, at det var muligt i 1674 at anlægge to nye herregårde: Gers­dorffslund og Rathlousdal. Disse to godser var i familiens eje gennem de næste mange hundrede år.

Gersdorffslund blev bygget, hvor den tidligere adelsgård Porsborg havde ligget i nærheden af Hou og med udsigt over Kattegat. Hovedgården Rathlousdal opførtes, hvor der før lå en lille landsby Loverstrup i nærheden af Odder by. Begge steder blev der opført nye hovedbygninger i bindingsværk.

Rathlousdal var den mindste, og Gregorius Rathlou og Margrethe Gersdorff valgte at bosatte sig på Gersdorffslund.

Margrethe Gersdorff og hendes sønner

I 1681 døde Gregorius Rathlou og blev begravet i Gosmer Kirke, der som mange andre kirker i landet var ejet af godsejerne. Margrethe Gersdorff drev herefter Gersdorffslund videre til sin død år 1700.

Den unge ’jagtjunker’ Frederik Carl Rathlou overtog efterhånden driften af Rathlousdal, og i 1700 overtog han også Gersdorffslund. Det varede dog kun kort. Frederik Carl Rathlou døde i 1707. Broderen Christian Rathlou, der nu var flyttet ind på Rathlousdal, overtog besiddelserne. I 1713 brændte hovedbygningen på Gersdorffslund, og blev genopbygget igen i bindingsværk, men ellers ved vi ikke noget om denne bygning. Den er mulig­vis brændt senere.

Christian Rathlou og hans hustru Dorothea Sophie Schack boede i denne nye hovedbygning indtil 1730’erne, hvor de valgte at flytte til Rathlousdal. Ægteparret havde fire børn, men de tre døde som smÃ¥ og den fjerde lige efter sit bryllup. Der var derfor ikke arvinger til de store besiddelser.

Stamhuset Rathlousdal

I 1749 blev stamhuset Rathlousdal oprettet af herregårdene Rathlousdal og Gersdorffslund. Det blev opløst i 1921, og i 1950 blev Rathlousdals hovedbygning revet ned efter årtiers forfald. I dag står kun fire pavilloner fra 1910 tilbage. Foto: Wikimedia Commons

Det var en af årsagerne til, at der blev oprettet et stamhus af Rathlousdal og Gersdorffslund i 1749. Et stamhus var en eller flere herregårde, der fik tildelt en række privilegier. Vigtigst var dog, at stamhuset ikke kunne opsplittes ved salg, men gik udelt i arv til den ældste søn i slægten. Det skulle sikre, at godsbesiddelserne ikke blev spredt for alle vinde, og fastlægge arvefølgen da der ikke var børn i lige linje til at arve godserne.

Hensigten på Rahtlousdal var, at en nevø Joachim Otto Schack skulle giftes med en fjern slægtning, Øllegaard Charlotte ­Juul, og at det herved blev muligt at beholde godset i slægtens eje. De blev gift i 1758, men der kom til at gå mange år, før de kunne tage stamhuset i besiddelse.

Den driftige kvinde på Rathlousdal

Efter Christian Rathlous død 1752 drev hans hustru Dorothea Sophie Schack godserne videre. Hun var en driftig kvinde, der forstod at styre sit gods. Hun forøgede også stamhusets besiddelser ved at købe yderligere gods på auktionen over Skanderborg Rytterdistrikt.

Købet omfattede blandt andet gården Rindelevgård, der blev omdøbt til Sophienlund og ligger mellem Skanderborg og Odder. Desuden igangsatte hun flere store opgaver – opførelse af en ny hovedbygning på Rathlousdal og opførelse af et hospital i landsbyen Gosmer.

Joachim Otto Schack-Rathlou ejede stamhuset Rathlousdal fra 1771-1800. Han opholdt sig dog mest i København, da han besad embeder i den danske statsadministration. Foto: Wikimedia Commons

Statsminister Schack-Rathlou

Dorothea Sophie Schack døde i 1771, og nevøen Joachim Otto Schack kunne sammen med sin hustru Øllegaard Charlotte endelig overtage stamhuset. Som en af betingelserne ved overtagelsen tog han navnet Schack-Rathlou.

Geheimeråd Schack-Rathlou blev en betydningsfuld mand ved det danske hof. Han besad en række embeder i den danske administration, men blev afskediget, da Struensee kom til magten i 1770. Efter Struenses fald to år senere blev han kaldt tilbage til hoffet, blev medlem af geheimestatsrådet og præsident for Danske Kancelli med titlen geheimestatsminister.

Det indebar, at han en stor del af tiden opholdt sig i København, og stamhuset blev i mellemtiden drevet af forvaltere og inspektører. Schack-Rathlou var gennem årene med til at præge dansk politik, både indenlandsk og udenrigspolitisk. I 1788 tog han dog sin afsked som minister, da han var modstander af de nye land­borefor­mer. Han vendte tilbage til Rathlousdal og boede der til sin død år 1800.

Privat oplevede han og hustruen både med- og modgang. De fik 11 børn, hvor de 10 døde som spæde. Kun én datter, Dorothea Sophie, nåede at blive voksen, men døde som 20-årig i 1778.

Med Schack-Rathlous død var en epoke slut i de to herregårdes historie. De forblev samlet under stamhuset, der gik til en fjern slægtning, der tog navnet Holstein-Rathlou. – nye tider var på vej på Odderegnens herregårde.