TILBAGE TIL HERREGÅRDSKORTET

ROSENHOLM

Galleri

Eksempel tekst

  • Foto: Villy Fink Isaksen
  • Foto: Mikael Frausing
  • Jørgen Rosenkrantz til Rosenholm og Skaføgård var yngste søn af Otte Holgersen Rosenkrantz og Margrethe Ganz. Begge forældre døde 1525 af pest, hvorefter Jørgen kom i familiepleje hos skiftende slægtninge. Efter den obligatoriske studietur til diverse tyske universiteter, bl.a. Wittenberg, var Jørgen i længere tid i hoftjeneste hos kurfyrst Moritz af Sachsen. Jørgens storebror Holger var nær ven med kong Frederik 2 og derigennem kom Jørgen i rigsrådet. Her steg han hurtigt i graderne, og ved Frederik 2.’s død blev Jørgen udvalgt til at deltage i Christian 4.’s formynderregering som en af fire andre adelsmænd. Den magt sad han på indtil sin død, meget til den unge konges fortrydelse, som for at markere sin utilfredshed med Jørgen ikke deltog i hans begravelse. Portræt på Rosenholm. Foto: Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.
  • Christian 3. (1503-1559) Mens han stadig var hertug havde Christian 3. overværet Martin Luthers forsvar for reformationen ved rigsdagen i Worms i 1521. Herefter var den kommende konge af Danmark blevet en stærkt troende lutheraner og støttede økonomisk og politisk Luther og hans familie i Wittenberg. Som tak dedikerede Luther flere bøger til kongen og orienterede ham om de danske studerende på universitetet i byen. Fra Trap Danmark.
  • Maleren Ferdinand Pauwels berømte billede fra 1872 af Martin Luthers ophængning af de 95 teser på slotskirkedøren i Wittenberg d. 31. oktober 1517. Hændelsen er lige siden blevet anset for reformationens begyndelse og er blevet behørigt fejret hvert hundrede år. Ferdinand Pauwel: Luthers Thesenanschlag, 1872 (Martin Luther hamre)Fra: http://www.the-athenaeum.org
  • Wittenberg var blot en mindre provinsby og fæstning før reformatoren Martin Luther gjorde den til centrum i den protestantiske bevægelse fra 1517 og frem. På Holger Rosenkrantz’ tid havde byen dog mistet en del af sin status som centrum, og universitetet var derfor meget begejstret, da en søn af en af Danmarks mest betydningsfulde adelige gjorde sin entré i byen. Den berømte teolog Polykarp Leyser tilegnede i 1593 sin tiltrædelsesforelæsning som professor i Wittenberg til Holger Rosenkrantz og kaldte ham for ”du morgenstjernen blandt universitetets adelige”. Prospekt af Wittenberg 1536. Universitätsbibliothek Würzburg (Wikimediacommons.)
  • Træsnit af forsiden til Glossarium Juridicum Danico-Novegicum af Christen Ostesen-Weyle fra 1665. Øverst viser træsnittet, hvordan rettertinget fysisk har foregået med kongen for bordenden til venstre, mens de adelige rigsråder sidder ned langs bordets sider. Yderst til højre ses en større gruppe, som sikkert har ventet på rettertingets afgørelse i deres sager. Rettertinget udgjorde både landets lovgivende, dømmende og udøvende magt og var derfor samfundets højeste magtinstans. I midten ses værkets titel flankeret af kongemagten og retfærdighedens gudinde. Nederst ses datidens to andre retsinstaner: Landstinget til venstre og Herredstinget til højre. Foto: Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.
  • Højadelsmanden Holger Rosenkrantz til Rosenholm og Skaføgaard. Rosenkrantz var en del af datidens lærde elite og var især gode venner med Tycho Brahe (1546-1601). I 1598 giftede Rosenkrantz sig med Tycho Brahes niece Sophie Brahe (1578- 1646). Holger Rosenkrantz den lærde. Maleri, olie på lærred 1635 af Johan Thim. Frederiksborg Slot (Fra Wikimediacommons)
  • I 1617 udnævnte kong Christian 4 Holger Rosenkrantz til rigsråd. Rosenkrantz kom til at spille en vigtig rolle i særligt kongens genoprettelse og reform af skolevæsnet i Danmark. Maleriet hænger på Gammel Estrup – Herregårdsmuseet udlånt fra Frederiksborg Slot. Foto: Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.
  • Rosenholm set fra syd. Her ses særligt portbygningens to pavilloner, samt tårnet. De karakteristiske gavle er også tydelige og på den forreste pavillon anes svagt i murværket, hvor der før har været en hængekarnap, som har været en del af den nuværende vinterstue. Foto: Bent Olsen.
  • Hornslet kirke set fra syd. Rosenkrantz’erne på Rosenholm har i flere omgange bygget på kirken. Mest omfattende var Jørgen Rosenkrantz’ udvidelse af kirken i 1500-tallet. Han forlængede kirken og opførte tårnet og kapellet. Alt sammen for at få plads til de mange adelige gravsten og herskabsstole, som der efter Rosenkrantz’ernes overtagelse af kirken nu skulle være plads til. Kapellet til højre skulle huse Jørgen Rosenkrantz’ nærmeste familie, mens våbenhuset længst til venstre blev bygget af Holger Rosenkrantz og blev udstyret med et bibliotek til kirkens præster. Biblioteket er nu på Rosenholm. Fra wikimediacommons.
  • Rosenkrantz’erne våbenskjolde. Fra Danmarks Adelsårbog.
  • Lange’rnes våbenskjolde. Fra Danmarks Adelsårbog.
  • Hornslet indre domineres af Rosenkrantz’ slægtens gravmonumenter, som Jørgen Rosenkrantz samlede da han fik patronatsret til kirken. Selvom en del af gravmonumenterne omhandler slægtninge fra før reformationen, og som derfor helt naturligt var katolske, så nævnes dette ikke på monumenterne. Derimod betones både de før- og efterreformatoriske ligsten, at de afdøde Rosenkrantz’er alle var gudfrygtige og fromme kristne. Foto: Rasmus Skovgaard Jakobsen
TEMA UDARBEJDET AF:
DANSK CENTER FOR HERREGÅRDSFORSKNING
ADGANG:
RUNDVISNING OG SELSKABER
FUNKTION:
ROSENHOLM-FONDEN
FIND VEJ

ROSENHOLM

Reformationen i 1536 påvirkede ikke kun samfundet og religionen men også den danske adel. Slægten Rosenkrantz på Rosenholm er et godt eksempel på, hvordan adelen tilpassede sig den nye verdensforståelse, men også hvordan slægten forsøgte at forandre og forme denne verdensforståelse.

GALLERI

TEMA
Adelen efter reformationen
Adel i egen ret eller kongelig embedsmand?
Akademiet på Rosenholm
Renæssancen som inspiration for herregård og adel
Rosenkrantzernes mausoleum i Hornslet Kirke