GOSMER KIRKE OG GOSMER HOSPITAL
Af museumsinspektør Eva Schmidt, Odder Museum
Herregårdsejerne var ofte også kirkeejere. De havde rettigheder og indtægter fra kirken og pligt til at holde bygningerne vedlige. Mange kirker blev udsmykket af godsejerne og fik tilbygget kapeller, hvor slægten blev begravet. Ved siden af Rathlou-familiens kirke i landsbyen Gosmer, ligger et hus, der blev opført som ’hospital’ for fattige ældre folk på godserne.
Gosmer Kirke
Mange danske godsejere var også kirkeejere – de havde patronatsretten på kirken. Det indebar, at de havde retten til at vælge præsten, og de havde indtjening fra kirkens tiende, men til gengæld skulle de vedligeholde kirkebygningerne.
Margrethe Rathlou (født Gersdorff) købte i 1696 Gosmer Kirke, der ikke ligger langt fra herregården Gersdorffslund. Da hun og hendes søn i mange år boede på dette gods, blev det naturligt nok Gosmer Kirke, som slægten Rathlou var knyttet til. Kirken er en af egnens største og er af den grund også blevet kaldt Hads Herreds Domkirke.
Det var her, slægten blev begravet, og i tårnets nederste del blev der indrettet et gravkapel, hvor blandt andet Gregorius Rathlou er begravet. Senere blev der opført et sidekapel, hvor slægten ligger begravet i sarkofager.
Fra midten af 1800-tallet blev kapellet ikke brugt mere. I stedet anlagde man et gravkapel i Dyrehaven ved herregården Rathlousdal.
Gosmer Kirke hørte under stamhuset Rathlousdals indtil 1925, herefter den overgik til selveje.
Gosmer Hospital
Dorothea Sophie Schack var gift med Christian Rathlou, der oprettede stamhuset Rathlousdal i 1749, men døde blot tre år senere.  Hun drev stamhuset – bestående af de to herregårde Rathlousdal og Gersdorffslund – videre til sin død 1771. Hun forøgede godsets besiddelser og igangsatte opførelse af en ny hovedbygning på Rathlousdal. Og så oprettede hun et hospital i landsbyen Gosmer.
Ordet hospital dækkede pÃ¥ den tid over en form for alderdomshjem. Hospitalet i Gosmer oprettedes som bolig for gamle, svagelige og udÂslidte fæstebønder, der havde hørt under et af godserne GersÂdorffslund og Rathlousdal. PÃ¥ grund af hospitalets beliggenhed i Gosmer fik det størst betydning for bønderne fra herregÃ¥rden GersÂdorffslund.
Fundatsen for hospitalet
I fundatsen fra 1756 er nedskrevet en beskrivelse af det efter tidens byggeskik meget solide hus, der blev bygget til hospital:
“Jeg Dorothea Sophie Schack til Rathlousdal og GersdorffsÂlund, Enkefrue af salig Christian Rathlou, Ridder, GehejÂmeraad og Jægermester i Jylland, vitterliggør, at jeg ifølge med min salig Herres i levende live gjorte Aftale, haver i den hellige trefoldigÂheds Navn stiftet et Hospital til otte Fattige af RathÂlousdals og Gersdorffslunds Godser, og til dette brug allerede haver ladet opbygge et af Mursten og Bindingsværk teglhængt Hus af 13 Fag med fornødent Loft, Vinduer og Døre, samt en Kakkelovn og med tilhørende steninddiget KaalÂhauge.”
Omkostningerne ved hospitalets drift blev dækket ved indtægter fra nogle fæstegÃ¥rde i landsbyen Rude samt tiender fra kirken. Den mest raske kvinde blandt beboerne, kaldet lemmer, havde som opgave at tage sig af rengøring, bagning, brygning og lysestøbning samt efterse, at alt forÂnødent fandtes.
Sognepræsten fra Gosmer Kirke skulle besøge syge og døende på hospitalet, og degnen skulle hver morgen synge to salmer, læse en bøn og et kapitel fra det nye testamente. Fæstebønderne fra den nærliggende landsby Smederup skulle mod betaling hvert år levere 32 læs gode tørv til hospitalets opvarmning og bagning.
Det oprindelige hospital blev brudt ned i 1800-tallet og erstattet af den nuværende bygning, der muligvis er bygget 1868. Hospitalet mistede sin betydning, da vi i Danmark indførte andre former for forsorg, men hvert år blev der indtil for nylig udbetalt legatportioner af Gosmer Hospitals legat.
Det gik hovedsagligt til personer med tilknytning til godserne og bærere af navnet Holstein-Rathlou. I dag anvendes bygningen af kirken.