ADELEN EFTER REFORMATIONEN ─ ROSENKRANTZ’ERNE PÅ ROSENHOLM
Af Rasmus Skovgaard Jakobsen, Dansk Center for Herregårdsforskning
Jørgen Rosenkrantz til Rosenholm og Skaføgård var yngste søn af Otte Holgersen Rosenkrantz og Margrethe Ganz. Begge forældre døde 1525 af pest, hvorefter Jørgen kom i familiepleje hos skiftende slægtninge. Efter den obligatoriske studietur til diverse tyske universiteter, bl.a. Wittenberg, var Jørgen i længere tid i hoftjeneste hos kurfyrst Moritz af Sachsen. Jørgens storebror Holger var nær ven med kong Frederik 2 og derigennem kom Jørgen i rigsrådet. Her steg han hurtigt i graderne, og ved Frederik 2.’s død blev Jørgen udvalgt til at deltage i Christian 4.’s formynderregering som en af fire andre adelsmænd. Den magt sad han på indtil sin død, meget til den unge konges fortrydelse, som for at markere sin utilfredshed med Jørgen ikke deltog i hans begravelse. Portræt på Rosenholm. Foto: Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.
Reformationen i 1536 påvirkede ikke kun samfundet og religionen men også den danske adel. Særligt højadelen blev rigere og mere magtfuld i forhold til kirken. Samtidig var perioden også en ændringsperiode, hvor adelen nu ikke længere kunne legitimere sin politiske og økonomiske magt alene på et militært grundlag. I stedet måtte adelen nu supplere med især uddannelsesmæssige kompetencer for at berettige deres ophøjede samfundsposition. Rosenkrantz’erne på Rosenholm er et godt eksempel på hvordan adelen både tilpassede sig den nye verdensforståelse som reformationen bragte til det danske rige, men samtidig også hvordan slægten forsøgte at forandre og forme denne verdensforståelse.
Rosenkrantz’erne og reformationen
Rosenkrantz’erne kan føres helt tilbage til 1300-tallet og stammer oprindeligt fra Djursland, hvor særligt herregårdene Hevringholm og Bjørnholm (det nuværende Høgholm) var slægtens historiske udgangspunkt. På Bjørnholm sad den evige ungkarl Christoffer Nielsen Rosenkrantz (d. 1561) – han havde svoret aldrig at ville gifte sig. Christoffer var katolsk og kirkeligt uddannet og var muligvis bestemt for et kirkeligt embede, men denne karrierevej satte reformationen i 1536 en brat stopper for. Christoffer forekommer at have været ganske katolsksindet. Da rigsrådet (en kombination af landets regering, parlament og højesteret), efter kong Frederik 1.s død skulle vælge en ny konge, støttede Christoffer den majoritet som ønskede en katolik.
Christoffer spillede en vigtig rolle for den katolske majoritet. Det mest oplagte kongevalg var den afdøde konges ældste søn, hertug Christian (1503-1559). Det katolske flertal i rigsrådet fravalgte dog hertug Christian, da han havde gjort sit hertugdømme luthersk i løbet af 1520’erne. I stedet ønskede man at vælge hertug Christians kun 12 år gamle lillebror, hertug Hans (1521-1580), som arving til den danske trone. Det katolske parti ønskede dermed at kunne nå at opdrage Hans katolsk, og det var her Christoffer Rosenkrantz kom ind i billedet. Han skulle være ansvarlig for Hans’ katolske opdragelse. Som bekendt gik det alligevel sådan, at hertug Christian i 1536 blev til kong Christian 3., Danmark blev reformeret og Hans overtog i stedet Sønderjylland som hertugsæde efter storebroderen.
En ny situation. Rosenkrantz’erne efter reformationen i 1536
Christian 3. (1503-1559) Mens han stadig var hertug havde Christian 3. overværet Martin Luthers forsvar for reformationen ved rigsdagen i Worms i 1521. Herefter var den kommende konge af Danmark blevet en stærkt troende lutheraner og støttede økonomisk og politisk Luther og hans familie i Wittenberg. Som tak dedikerede Luther flere bøger til kongen og orienterede ham om de danske studerende på universitetet i byen. Fra Trap Danmark.
Da reformationen formelt blev indført i 1536, forelå der en ny situation for den danske adel. Hvor store dele af adelen før reformationen havde støttet sig til katolicismen, så overgik standen nu til at støtte lutheranismen. Grundene har sikkert været mange. Der var ikke noget lovligt alternativ til lutherdommen efter 1536. Derudover fik adelen efter reformationen sammen med kongen eneret på politisk magt (før havde magten været delt mellem konge, adel og kirke). Og sidst, men ikke mindst, så oplevede særligt højadelen en økonomisk fremgang under Christian 3. Adelen uddannede sig i luthersk teologi, de ombyggede deres lokale sognekirker, så de nu fremstod lutherske, og de støttede lærde og andre studerende i deres uddannelse til lutherske gejstlige.
Rosenkrantz’erne på herregården Rosenholm er gode eksempler herpå. Jørgen Rosenkrantz (1523-1596), som i 1559 påbegyndte byggeriet af Rosenholm, havde studeret under reformationens ophavsmand, teologiprofessoren Martin Luther (1483-1546). Som leder af den dengang umyndige kong Christian 4.’s (1577-1648) formynderregering, havde Rosenkrantz ansvaret for at stabilisere den nye kristne tro.
Jørgens søn, Holger Rosenkrantz ’den lærde’ (1574-1642), forøgede faderens religiøse aftryk. Han gjorde Rosenholm til et teologisk lærdomscenter, hvor lovende adels- og borgersønner kunne komme og studere teologi, mens han selv skrev en række afhandlinger om den kristne tro. Han opbyggede desuden et teologisk bibliotek i verdensklasse, der i sin samtid var kendt i det meste af Europa.
I temaet Adelen efter reformationen – Rosenkratnz’erne på Rosenholm kan man læse om, hvordan slægten fik magt over kirken i Hornslet, og hvordan uddannelse og manglende karriereambitioner skabte fjendskab med kong Christian 4. Slægten er således et godt eksempel på det skifte, der skete for den danske adel efter 1536. Fra at have været nogle af de største tilhængere af den katolske kristendom ændrede standen sig efter reformationen til at være den nye tros forkæmpere og beskyttere.
Reformationen og Danmark
Maleren Ferdinand Pauwels berømte billede fra 1872 af Martin Luthers ophængning af de 95 teser på slotskirkedøren i Wittenberg d. 31. oktober 1517. Hændelsen er lige siden blevet anset for reformationens begyndelse og er blevet behørigt fejret hvert hundrede år. Ferdinand Pauwel: Luthers Thesenanschlag, 1872 (Martin Luther hamre)Fra: http://www.the-athenaeum.org
I 1517 havde den tyske munk og professor Martin Luther (1483-1546) hamret 95 teser mod pavekirken op på kirkedøren i den lille tyske by Wittenberg. Konsekvenserne blev vidtrækkende for Luther, Tyskland og Danmark. Hans teser kastede benzin på et allerede ulmende bål om reform af den kristne tro og brud med den romersk-katolske kirkes magt i samfundet. Hændelsen blev allerede i datiden kendt som reformationen (betyder forbedring eller genoprettelse), og bevægelsen fik mange forskellige grene.
Danmark blev reformeret ifølge den lutherske tro i 1536. Det skete efter en blodig borgerkrig kaldet Grevens Fejde i midten af 1530’erne. Indførelsen af lutherdommen medførte store omvæltninger i landet. Vigtigst af alt blev kirkens magt stækket. Al bispe- og klosterjord blev underlagt kongen (i middelalderen ejede kirken cirka 40% af al jord). Disse enorme besiddelser kom også adelen til gode, da jorden efterfølgende blev uddelt og bestyret af (loyale) adelige som kongeligt udpegede lensmænd.
Samtidig med at kirken tabte sin økonomiske magt, så tabte den også politisk magt. I Recess om reformationen af 30. oktober 1536 blev det bekendt, at kirkens medlemmer ikke længere havde plads i landets regerende råd, rigsrådet. I stedet var det nu kun kongen og adelen, der måtte sidde i rigsrådet.
De adelige rådsmedlemmers kulturelle og symbolske magt blev legitimeret gennem Martin Luthers meget udbredte teologiske samfundsteori Trestandslæren. Luther opdelte samfundet i tre enheder svarende til familien (husstanden), kirken (lærerstanden) og staten (regeringsstanden). Adelsstanden tilhørte den sidste enhed og kunne derigennem legitimere sin magt religiøst over de øvrige samfundsgrupper (bønder og borgere). Reformationen betød dermed en forstærkelse af adelens magt i samfundet, i hvert fald så længe adelsstanden holdt sig på god fod med kongemagten.
Videre læsning:
A. Heise (1882), Familien Rosenkrantz’s historie i det 16de Aarhundrede. Første Halvbind. Hovedlinjerne til c. 1550. Med Diplomatarium 1500-1572, C.A. Reitzel
A. Heise (1872), ”Herredagen i Kjøbenhavn 1533”, i: Historisk Tidsskrift, bd. 4, r. 3.
L. Nielsen (1946), Danske privatbiblioteker gennem tiderne – indtil udgangen af det 17. aarhundrede, bd. 1, Gyldendalske boghandel, Nordisk Forlag
K. Tipsmark (2015), ”Kriger og embedsmand”, i Britta Andersen/Anders Sørud Madsen/Simone Wildau Hansen, Herregårdshistorie 10, Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, s. 37-46
R.S. Jakobsen (2016), ”Fra kirkedøren i Wittenberg til de djurslandske herregårde”, i: Britta Andersen/Marie Kristine Elkjær/Rasmus Skovgaard Jakobsen, Herregårdshistorie 11, Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, s. 45-58
R.S. Jakobsen (2015), ”Pligten til Gud eller pligten til kongen? Holger Rosenkrantz og adelsidealer i første halvdel af 1600-tallet”, i Britta Andersen/Anders Sørud Madsen/Simone Wildau Hansen, Herregårdshistorie 10, Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, s. 27-36
M.N. Jakobsen (2016): Den lutherske kulturarv i Danmark 1536-1708, www.danmarkshistorien.dk
F. Nicolaisen (red.) (1991): Rosenholm, Randers Amts Historiske Samfund
Kilder
Recess om reformationen 30. oktober 1536. Online på http://danmarkshistorien.
dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/recessen-om-reformationen-af-30-oktober-1536/ (set 2.12.2016)
RUNDVISNING OG SELSKABER
