BACK TO MAP

KJELDGÅRD

Gallery

Lord of the Manor – And the life of the Peasants

  • I 1747 blev Herluf Jensen adlet og tog navnet Stjernholm. Det var et trin op ad den sociale rangstige og en understregning af familiens fremgang de forløbne årtier. Mange af familiens medlemmer gjorde militær karriere og navnet Stjernholm gik igen flere gange blandt officerer i 1800-tallet. Dansk Adels Aarbog 1929, s. 277ff
  • Rasmus Stjernholm (1712-1777) arvede både herregård og adelstitel i 1755. Samme år giftede han sig med Anne Kirstine Øllegaard Hvas (1731-1783). Foto: Dansk Adels Aarbog 1929, s. 277ff.
  • Anne Kirstine Øllegaard Hvas (1731-1783) havde ligesom Rasmus Stjernholm forældre, der havde arbejdet sig op fra forpagtere til godsejere. Foto: Dansk Adels Aarbog 1929, s. 277ff
  • Generalhoverireglement for Kjeldgård 1770 var en udførlig angivelse af afgifterne for hver enkelt fæstegård i landsbyerne Selde, Floutrup og Lendum, og detaljeret fordelt på landgilde i form af rug, byg, havre og hoveri i form af ’spanddage’ og ’gangdage’. Generalhoverireglement Kjeldgård, 57: Hald og skivehus Amter, Rentekammeret, Rigsarkivet København.
  • ”Sagen andlagt af Junker Sr. Friederich de Stiernholm contra Poul Jensen af Schammergaard”, står der i justitsprotokollen den 16. juni 1783. Sagen endte med at fæstebonden blev dømt for at have misrøgtet gården og blev sat ud. Kilde: Rigsarkivet Viborg, B43-A-4, Sallinglands herreder, Justitsprotokol, nr. 4 1780-1787, s. 187a
  • På kortet over Kjeldgård fra 1825 ses tydeligt den store avlsgård mod syd og den herskabelige have mod øst. Ved folketællingen i 1801 bestod herregårdens ansatte til både ladegården og på selve herregården af i alt 14 tjenestefolk, herunder en ’student’, der underviste børnene. Foto: ’Kort over Hovedgaarden Kjeldgaard’ 1815 (udsnit), Geodatastyrelsen.
  • Vi zoomer ud og ser hele matrikelkortet for Kjeldgård fra 1815 og efter salget af fæstegårdene. Kjeldgård var stadig en meget stor gård, og som kortet viser, opretholdt herregården hovedparten af sine jordbesiddelser intakt til den nye ejer, præsten Frands Vilhelm Trojel. Han beholdt herregården i omtrent ti år, men Kjeldgaard blev i modsætning til andre herregårde ikke udstykket. Endnu i 1850 var herregårdens besiddelser på hele 35 tønder hartkortn. Foto: ’Kort over Hovedgaarden Kjeldgaard’ 1815 (udsnit), Geodatastyrelsen.
  • Christence Juel var gift med Jørgen Rosenkrantz, der gjorde karriere som forstander ved både Sorø Akademi og Herlufsholm. Han endte i økonomiske problemer og måtte sælge alle sine herregårde, herunder de som hustruen havde arvet efter sin far. Portræt på Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot. Foto: Johan Thim
CASE BY:
DANISH RESEARCH CENTRE FOR MANORIAL STUDIES
ACCESS:
ACCESS TO COURTYARD
FUNCTION:
AGRICULTURE
FIND MANOR

KJELDGÅRD

The Stjernholm family owned the manor Kjeldgård for 100 years from 1709 to 1810. The estate was an economic, legal and social framework for the rural community and, as “lord of the manor”, the Stjernholms held power over other people. The estate owner’s commands had a huge influence on the living conditions of the peasants. In this article, you can read about how the Stjernholm family tackled their role as estate owners, what ideas they had, and how it affected the peasants under the estate.

GALLERY

Lord of the manor – and the life of the peasants

Who are we?

>

Herregaardskortet.dk created by the project 'The manorial landscape of Central Denmark Region' that have been implemented by the Danish Research Centre for Manorial Studies as part of the official program of the European Capital of Culture Aarhus 2017 and with the support of the Central Denmark Region.


Danish Research Centre for Manorial Studies

Randersvej 2
8963 Auning
Danmark

T (+45) 86483001
dch@gammelestrup.dk
www.herregaardsforskning.dk



website af Web10