“EN RIGTIG HERREGÅRD” I VESTJYLLAND

Af museumsinspektør Helle Henningsen, Holstebro Museum

Nørre Vosborgs bygninger er noget helt for sig. Ikke alene afspejler de herregårdens ejerhistorie gennem fem århundreder, de repræsenterer også fem forskellige tidsaldres arkitektur og stilarter. Især Peder Tang og hans sønnesøn A.E.M. Tang satte deres markante præg på både hovedbygning og ladegård i perioden 1788-1868.

Luftfoto over Nørre Vosborg efter endt restaurering i 2008, set mod sydvest. Adgangsvejen til herregårdens hovedbygning (borggården) går gennem Peder Tangs karakteristiske porttårn i billedets nederste venstre hjørne og videre ad vejen mellem de to lange avlslænger til broen, der fører over voldgraven. Borggårdens fire, hvidkalkede fløje lukker sig om en gårdsplads, og de har den specialitet, at de repræsenterer hver sin periode i arkitekturhistorien: Østfløjen fra 1570’erne repræsenterer renæssancens grundmurede hus, Nordfløjen fra midten af 1600-tallet renæssancens bindingsværkshus, Vestfløjen fra anden halvdel af 1700-tallet senbarokken og Sydfløjen fra 1830’erne det klassicistiske hus, der i 1857 fik en nygotisk forlængelse mod øst. Foto: Lis Helles Olesen.

Nørre Vosborgs bygninger

Predbjørn Gyldenstjerne grundlagde i 1570’erne det Nørre Vosborg, vi kender i dag. Han stod bag opførelsen af det toetages renæssancehus, der stadig udgør østfløjen i hovedbygningen. I midten af 1600-tallet opførtes borggårdens nordlige længe, et enetages renæssancehus i tømmerrigt bindingsværk, og i anden halvdel af 1700-årene kom vestfløjen i barok til.

Siden engang i 1600-tallet har ladegårdens avlsbygninger ligget øst for borggården på det samme sted som i dag.  Vi ved ikke meget om dem, ud over at de var af bindingsværk.

Peder Tangs byggerier

Da Peder Tang i 1786 tog Nørre Vosborg i besiddelse, koncentrerede han sig i første omgang om avlsbygningerne, da de selvsagt var krumtappen i godsets økonomi. Han lod de gamle stalde og lader nedrive og opførte i stedet to parallelle længer. Hver længe var 109 m lange og anlagt symmetrisk på hver side af adgangsvejen til hovedbygningen.

Ladegården stod færdig i 1788. Hver længe består af en bred og høj agerumslade i midten og smallere og lavere stalde i hver ende. Den nordlige avlslænge er bevaret, mens den sydlige blev genopført i 1951 efter en brand.

Omtrent samtidigt med den nye ladegård opførte Peder Tang også det markante porttårn, der danner adgang til herregården og er blevet Nørre Vosborgs vartegn.

Han interesserede sig også levende for at give hovedbygningen et nyt udseende.  Hans eneste søn, Niels Kiær Tang, blev i 1797 gift med Marie Cathrine Meinert, og det unge par valgte at bosætte sig på Nørre Vosborg. I den anledning lod Peder Tang den gamle østfløj fra 1570’erne indrette til en tidssvarende bolig. Porten gennem bygningen blev nedlagt, og en ny indkørsel etableret nord om bygningen. Østfløjens indretning efter ombygningen står stadig intakt, og også en stor del af møblementet i stueetagens saloner stammer fra dengang.

Sydfløjen set fra gårdspladsen efter restaureringen i 2004-08. Bygningen stod færdig i 1839, et års tid efter A.E.M. Tangs bryllup med Marie Elise Fenger. Huset var ramme om familiens dagligliv. I stueetagen til højre for hovedindgangen lå køkkenregionerne, til venstre stuerne, og på loftet var der indrettet en række soveværelser til den voksende børneflok, der efterhånden talte seks døtre. Foto: Helle Henningsen.

Etatsråd Tangs nye sydfløj

Peder Tangs sønnesøn, den senere etatsråd Andreas Evald Meinert Tang, blev eneejer af Nørre Vosborg i 1826, og i sit over 40 år lange ejerskab fik han lavet mange om- og tilbygninger, som han ofte selv lavede udkast til. Hans begejstrede foretagsomhed gav sig udtryk i flere finurlige bygningselementer. Nogle af dem kan man stadig glæde sig over, når man besøger herregården.

A.E.M. Tangs første store byggeprojekt var en gennemgribende ombygning af borggårdens sydfløj til et grundmuret, klassicistisk hus i én etage og med kælder under den østlige del.  De to facader er symmetrisk opbygget omkring et fremspringende midterparti, en såkaldt midtrisalit, der går på tværs gennem bygningen. Hvor midtrisalitten krydser tagrygningen på huset, fik Tang opsat et lille, ottekantet udsigtstårn med løgkuppel. Tanghuset, som sydfløjen kaldes, fremstår i dag med den samme grundplan, som da det stod færdigt i 1839.

Middelalderstemning og nygotik

Den historieinteresserede A.E.M. Tang blev senere grebet af den dyrkelse af middelalderen, der omkring midten af 1800-tallet nåede Danmark ude fra Europa.  Tangs interesse for middelalderromantik og den ”nygotiske” arkitektur satte sig spor på Nørre Vosborg, som han, helt i tidens ånd, drømte om at give et mere middelalderligt og borg-agtigt præg.

Til det formål hyrede Tang den tyske arkitekt Neubarth, der blandt andet gav tegninger til de kamtakkede gavle med spidsbuede blændinger på borggårdens østfløj. Han menes også at stå bag udformningen af den nygotiske villa, Vosborglille, der blev opført i årene 1851-52.

Nørre Vosborg, som herregården tog sig ud, når man ankom til den i 1867, hvor bygningskomplekset stod færdig efter Tang-familiens byggerier gennem 80 år. Da billedet blev lavet, havde A.E.M. Tang endnu ikke fået sat sit trætårn på østfløjen. Lithografi af Ferdinand Richardt.

Neubarth tegnede desuden den nygotiske tilbygning til sydfløjen. Tilbygningen, der stod færdig i 1857,  forbinder borggårdens øst- og sydfløj. Nygotikken slår igennem i østgavlens spidsbuede vinduesåbninger karnappen, som skal illudere et borgtårn.

Etatsråd Tangs nygotiske tilføjelser til herregården var en vigtig ingrediens i familiens fortælling om Nørre Vosborgs lange historie, der strakte sig tilbage til middelalderen. De var dermed en væsentlig del af den selviscenesættelse, der også karakteriserede den foretagsomme og bredt favnende mand.  I hans og samtidens bevidsthed fremstod Nørre Vosborg efter de nygotiske tilføjelser som ”en rigtig herregård”.

Med etatsråd Tangs indsats blev århundreders byggeaktivitet på Nørre Vosborg afsluttet, og herregården fremstår i dag stort set, som da han døde i 1868.

H.C. Andersens vers, skrevet på Nørre Vosborg den 10. juni 1859

H.C. Andersen skrev i sin dagbog om verset: ”Jeg skulde her i Haven vælge mig en Plads og valgte den under et Hyldetræ lige i Hjørnet nord vest, dertil skrev jeg et Vers som skal sættes op der paa en Tavle”. En tavle med verset står i dag på stedet.

Her under det blomstrende Hyldetræ

Vi sidde mod Vinden deiligt i Læ

Og see over Buske og Træers Top

Smukt Nørre Vosborg løfter sig op

Med Taarn og med Gavl som i gamle Dage,

Og gjennem vor Tanke Minderne drage

Om Bugge og Podebusk – til Peder Tang,

Sært Tankerne svulme og blive til Sang

Læs mere:

Bøgh, A., Henningsen, H. og Dalsgaard K. (red.): Nørre Vosborg i tid og rum, bind II, ”Herregård i lyst og nød”