SLÆGTEN TANG KOMMER TIL NØRRE VOSBORG

Af museumsinspektør Helle Henningsen, Holstebro Museum

 

Da brødrene Søren og Peder Tang i 1786 købte Nørre Vosborg på auktion, var det begyndelsen til en ny æra for herregården, der først i 2004 gled ud af slægtens eje. Flere gange gennem de godt 200 år var herregården truet af udslettelse, men blev i sidste øjeblik reddet takket være slægtens store veneration for stedet. Peder Tang og hans søn Niels lagde fundamentet for deres efterkommeres liv og virke på den gamle herregård.

 

Peder Lauridsen Tang blev født i 1737 på den store, firelængede gård, Nørre Tang i Ulfborg. Gården var fæstegård under Nørre Vosborg. Som det ses på denne akvarel fra første halvdel af 1800-tallet, var stuehuset grundmuret, mens avlsbygningerne var af bindingsværk. Akvarel af ukendt kunstner på Ringkøbing Museum.

 

Fæstebondesønner som godsejere

Godsejer og studehandler Christen Linde de Friedenreich døde barnløs i 1786. Hans herregårde, deriblandt Sønder og Nørre Vosborg, blev sat på auktion.

Køberne af de to godser var købmand i Ringkøbing Peder Tang og hans bror, godsejer Søren Tang på Timgård. Efter kort tid blev Sønder Vosborg solgt fra, og ikke lang tid efter blev Peder Tang eneejer af Nørre Vosborg.

Det helt bemærkelsesværdige ved købet var, at brødrene var sønner af en fæstebonde, Laurids Christensen Tang, hvis fæstegård Nørre Tang hørte under Nørre Vosborg. Det var i tiden under stavnsbåndet, men Laurids Tang var i stand til at frikøbe alle sine sønner, bortset fra den søn, der skulle arve fæstegården.

Sønnerne blev sat i lære, så de kunne få en uddannelse, der gav dem mulighed for at stige op ad den sociale rangstige. De skuffede ikke deres far. Tre af sønnerne blev godsejere og to af dem blev studehandlere i stor skala.

 

Som driftig købmand i den lille søkøbstad Ringkøbing havde Peder Tang mange jern i ilden. Blandt andet havde han part i flere af de fragtskibe, der var hjemmehørende i byen. På billedet, der er fra 1810, ser man Ringkøbing fra fjorden. Måske er det nogle af Tangs skibe, der ligger for anker på reden. Ringkøbing fik først en havnekaj i 1905, og indtil da blev varer transporteret på pramme til og fra skibene. Gouache af Jesper Kirkegaard på Ringkøbing Museum. Foto: Ringkøbing-Skjern Museum.

Peder Tang – Borger og købmand

Peder Tangs uddannelse var lagt i faste rammer, da faderen i 1750 købte fripas til ham hos herremanden på Nørre Vosborg, Henrik Johan de Leth. Peder var da 12 år, og straks efter frikøbet blev han skriverdreng på godset Hindsels. Et par år senere kom han i lære hos købmand Christen Noe i Ringkøbing, hvor han på godt fire år blev udlært i krambodshandel og andre forretninger.

Den lærenemme unge mand viste store evner for handel, og da Christen Noe i 1761 besluttede at flytte sin virksomhed til København, overtog den kun 23-årige Peder Tang købmandsforretningen. Han skabte sig en blomstrende og alsidig forretning og blev på få år en af Ringkøbings rigeste og mest ansete borgere.

Peder Tang steg endnu et skridt op ad den sociale rangstige, da han i oktober 1766 blev gift med den 24-årige Mette Bagge Kiær, der var datter af byens borgmester. Hun fødte året efter en søn, Niels Kiær Tang, men døde i barselsseng til stor sorg for familien. Peder Tang giftede sig aldrig igen.

 

På den tid, hvor Peder Tang blev ejer af Nørre Vosborg, blev mange vestjyske herregårde opkøbt af ejendomsspekulanter, der udstykkede og solgte jorden. Det kaldtes godsslagtning, og havde Peder Tang villet, kunne han have gjort det samme. Men i stedet valgte han at investere i sin herregård, som han synes at have holdt meget af. De nye avlslænger, han lod bygge i 1788, var som skabt til det studeopdræt, der udgjorde godsets økonomiske grundlag. De rummelige agerumslader kunne rumme store mængder hø til vinterfoder, og staldene for hver ende kunne huse dusinvis af stude. Foto: Helle Henningsen.

På den tid, hvor Peder Tang blev ejer af Nørre Vosborg, blev mange vestjyske herregårde opkøbt af ejendomsspekulanter, der udstykkede og solgte jorden. Det kaldtes godsslagtning, og havde Peder Tang villet, kunne han have gjort det samme. Men i stedet valgte han at investere i sin herregård, som han synes at have holdt meget af. De nye avlslænger, han lod bygge i 1788, var som skabt til det studeopdræt, der udgjorde godsets økonomiske grundlag. De rummelige agerumslader kunne rumme store mængder hø til vinterfoder, og staldene for hver ende kunne huse dusinvis af stude. Foto: Helle Henningsen.

Niels Kiær Tang – jurist og godsejer

Niels Kiær Tang voksede op som enebarn, og da hans evner ikke lå for handel, blev det besluttet, at han skulle studere.  Uddannelsen foregik i København, hvor han i 1792 blev juridisk kandidat. Niels boede hos sin fars gamle læremester Christen Noe og dennes hustru, og her mødte han sin tilkommende, den ni år yngre Marie Catharine Meinert, Noes barnebarn.

Det unge par blev gift i februar 1797. De ville gerne slå sig ned på Nørre Vosborg, som Niels i perioder havde været forvalter på, og i den anledning fik Peder Tang herregårdens østfløj nyindrettet, så den blev en moderne bolig for de nygifte. I efteråret 1797 kunne de tage deres nye hjem i besiddelse.

Niels havde sin mødrene arv til gode, som han efter brylluppet fik overdraget fra sin far. Peder Tang gav ham valget mellem at få Nørre Vosborg, købmandsforretningen i Ringkøbing eller 45.000 rigsdaler i kontanter. Niels valgte Nørre Vosborg, der blev rammen om hans og hans families liv.

Efter nogle års virke som godsejer blev Niels Tang udnævnt til landvæsenskommissær i Ringkøbing amt, et avancement, som både han og hans far var meget stolte over. Den gav ham desuden titel af kammerråd.

 

 

 

Krise og en ny begyndelse

På væggen i den ene af de saloner, der blev indrettet i i østfløjens stueetage i 1797, hænger stadig de ovale portrætter af Niels Kiær Tang og hans unge hustru Marie Catharina Meinert. Hun levede i 58 år som frue på Nørre Vosborg og førte dagbog gennem alle årene. Dagbøgerne giver et enestående indblik i livet på herregården i de år. Foto: Helle Henningsen.

Niels Kiær Tangs helbred var skrøbeligt gennem flere år, og han døde i 1814 blot 46 år gammel. Enken beholdt Nørre Vosborg, hvor hun boede med parrets fem børn. To år senere giftede hun sig med domprovst i Ribe, Conrad Daniel Koefoed. Han overtog administrationen af godset, som han målrettet solgte bid for bid.

Det blev hans tre stedsønner for meget, og i 1824 overtog de den amputerede herregård, som den yngste af dem, A.E.M. Tang, påtog sig at genskabe og drive som i sin fars og farfars tid.

Den gamle Peder Tang døde i 1826 i en alder af 89 år. Han havde altså den glæde at opleve sønnesønnernes overtagelse af Nørre Vosborg.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere:

Bøgh, A., Henningsen, H. og Dalsgaard K. (red.): Nørre Vosborg i tid og rum, bind II. Aarhus 2014.