NØRRE VOSBORG OG SKÆRUM MØLLE

Af museumsinspektør Helle Henningsen, Holstebro Museum

Vandmøllerne hørte fra middelalderen til herregårdenes betydeligste værdier i kraft af den økonomiske omsætning, de genererede. Alene ved Lilleå havde Nørre Vosborg to store vandmøller, Gammel Mølle i Råsted sogn og Skærum Mølle i Ulfborg sogn ved Lilleås udløb i Storåen. Nørre Vosborg og Skærum Mølle var fra midten af 1500-tallet og fire århundreder frem særligt tæt forbundne.

Kort fra anden halvdel af 1800-tallet over det område, hvor både Nørre Vosborg og Skærum Mølle er beliggende. I fugleflugtslinje er der ca. 1,5 km mellem de to ejendomme. Da kortet blev lavet, var der stadig brændevinsbrænderi (”Dampbrænderi”) ved vandmøllen. Lidt vest for møllen lå Skærum Brogård ved overgangsstedet over Storåen. Her var der kro og indtil midten af 1800-tallet også poststed. Ved Skærum lå desuden Nørre Vosborgs store laksegård. © Geodatastyrelsen.

Skærum Mølle nævnes første gang i 1163 som en del af det gods, prins Buris skænkede til oprettelsen af et cistercienserkloster ved Tvis. Vandmøllen, der blev drevet af klostret frem til Reformationen i 1536, nød godt af den strategiske beliggenhed tæt på en trafikeret overgang over Storåen.

I middelalderen havde Tvis Kloster et kapel ved en helligkilde et par hundrede meter vest for Skærum Mølle. På det gamle kort, fig. 1, er stedet markeret som ”Ruin. Skjærum Kapel”. Knud Gyldenstjerne på Vosborg købte kapellet i 1550’erne, og i 1553 fik han af Christian 3. påbud om at nedrive kapellet, da der foregik ”Afguderi og anden Uskikkelighed” ved kapellet. Det huede ikke den protestantiske konge. Både på Nørre Vosborg og ved Skærum Mølle (billedet) findes tilhugne granitkvadre, der formentlig stammer fra kapellet. Foto: Helle Henningsen.

Skærum Mølle under Nørre Vosborg

I 1550’erne købte Knud Gyldenstjerne Skærum Mølle, som blev lagt ind under Nørre Vosborg. Møllen blev godsets største økonomiske aktiv gennem tiderne, når man ser bort fra selve hovedgårdsjorden. Det skyldtes ikke alene mølleriet, men også indtægterne fra møllegårdens store landbrug. Derfor fastholdt Nørre Vosborg ejerskabet frem til 1905, hvor Skærum Mølle, som det allersidste fæstegods, blev solgt fra hovedgården.

Skærum Mølle blev drevet af bestyrere eller forpagtere. Møllerens bolig var bygget sammen med møllehuset, der ifølge en kilde fra 1766 rummede to kværne, en stor og en lille. De blev drevet af to møllehjul, der fungerede som underfaldshjul.

Under et uvejr i marts 1859 brændte møllegårdens stuehus og avlsbygninger. Det resulterede i, at godsejer A. E. M. Tang lod den nuværende hovedbygning opføre.

Brændevinsbrænderi

Den foretagsomme godsejer Tang etablerede i 1845 et brændevinsbrænderi ved Skærum Mølle. Produktionen byggede på godsets korn- og kartoffelproduktion, og affaldsproduktet spøl blev anvendt som foder til de 40 stude, der blev opfedet på møllegården. Allerede i 1847 var landbrænderiet amtets betydeligste med en årlig produktion på ca. 77.000 potter brændevin. Nogen guldgrube blev brænderiet dog aldrig, og ved etatsråd Tangs død i 1868 blev produktionen indstillet.

Selvom brødrene Villemoes ikke ønskede at få Vosborg Teglværk med i forpagtningen af Skærum Mølle, måtte de tage det. Flytningen af teglværket fra Nørre Vosborg til møllen var nødvendig for at opnå en rentabel teglproduktion, hvilket i høj grad lykkedes. Her poserer nogle af teglværksarbejderne for fotografen. Foto i privat eje.

Vosborg Teglværk på Skærum Mølle

I 1879 kom der nye forpagtere på Skærum Mølle. Det var brødrene Niels og Chresten Villemoes, der begge var teknisk begavede og besjælet af iværksætterånd. De havde været på højskole og efter endt læretid rejst i udlandet. I første omgang satsede de på mølledriften, som dog blev droslet ned i takt med, at der blev installeret gårdmøller rundt omkring på bondegårdene. Mølleriet blev endeligt nedlagt i 1907.

Med i forpagtningen hørte også Vosborg Teglværk, der lå ved herregården. I 1882 flyttede brødrene teglværket over til møllen, hvor Niels Villemoes udviklede det til at blive et af de største og mest moderne i landet. Han blev eneforpagter af Skærum Mølle i 1891, og samme år stod han bag opførelsen af en topmoderne ringovn, der gjorde, at man kunne øge produktionen til ca. to millioner sten årligt.

Skærum Mølle i 1900-tallet

I 1905 købte Niels Villemoes Skærum Mølle af enkefruen på Nørre Vosborg, Christine Tang Valeur.

Niels Villemoes, der var levende interesseret i samfundsforhold, kultur og teknologiske landvindinger, gjorde Skærum Mølle til egnens kraftcenter og drivkraft – den rolle, som herregården havde haft i 1800-tallet.

Laurids Villemoes var uddannet snedker, og havde som sin far og farbror været på højskole og på rejse i Europa. Han overtog Skærum Mølle efter sin far i 1924 og videreførte den alsidige virksomhed. Den smukke, trelængede avlsgård stod færdig i 1928. I 1950’erne nedlagde han det efterhånden urentable teglværk og lagde sine kræfter i udviklingen af gårdens landbrug.

Ved Laurids Villemoes’ død i 1973 arvede hans datter Anna Elise Villemoes og hendes mand Skærum Mølle.

De grundmurede avlsbygninger med de store, røde tage var engang rammen om Skærum Mølles driftige landbrug. Da Fonden for Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle havde erhvervet bygningerne, blev staldene indrettet med værelser og opholdsrum, mens den store lade mod syd blev til foredragssal. Set mod øst. Foto: Helle Henningsen.

Folkeuniversitetscenter

I 1980’erne kom Anna Elise Villemoes i kontakt med cand.psych. Gudrun Aspel, som dengang var landsformand for Folkeuniversitetet. Sammen udviklede de planerne om et center for folkelig universitetsundervisning i Vestjylland med udgangspunkt i Skærum Mølle. I 1986 blev den selvejende institution Fonden for Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle stiftet, og i 1987 købte fonden Skærum Mølles bygninger. Siden da har Folkeuniversitetscentret Skærum Mølle drevet sin virksomhed i de historiske omgivelser.

Anna Elise Villemoes døde i 2008 som den sidste Villemoes på Skærum Mølle.

Læs mere:

Bøgh, A., Henningsen, H. og Dalsgaard K. (red.): Nørre Vosborg i tid og rum, bind I og II. Aarhus 2014.