BYGNINGER PÅ HALD 1601-1662

Af Ole Degn, Viborg

Da Christen Holck i 1601 blev udnævnt til lensmand på Hald blev der foretaget syn med detaljerede beskrivelser af alle bygninger på Hald Slot og deres tilstand. Efterfølgende synsforretninger fra årene 1612, 1637, 1648, 1660 og 1662 gør det muligt at danne sig et indtryk af, hvordan Hald Slot så ud i 1600-tallet. ’Fag’ eller ’binding’ er rummet mellem to bindinger i et bindingsværkshus, og ’loft’ betegner en etage.

Stik af Hald Slot fra Peder Hansen Resens Atlas Danicus med nummerfortegnelse over de enkelte bygninger. Udfærdiget mellem 1666-1677. Scan: Det Kongelige Bibliotek – Kobberstiksamlingen.

Staldgården

Fra landevejen ved Niels Bugges Kro når vi først til staldgården placeret uden for voldene og umiddelbart før vindebroen til selve slottet. Staldgården eller ladegården var bedriftens centrum, hvor høsten blev bragt i hus og hvor køer og heste blev opstaldet. Indretningen med sovekamre og skorstene vidner om, at gårdens folk også har boet her. Fra synsforretningerne træder staldgården frem. Alle bygninger udenfor volden var tækket med stråtag, undtagen smedjen.

[1] Det østre hus, 22 fag. Kostald med båse og skillerum og mange døre

[2] Det nørre hus, 19 fag. Lade eller kornhus med 11 døre, men i 1612 beskrevet som studestald.

[3] Ladehuset, 26 fag, til opbevaring af korn.

[4] Det søndre hus, 22 fag. Mod øst to kamre og dobbelt skorsten, mod vest med spiltov og krybber.

[5] Morsstald, 8 fag. Til bøndernes heste.

[6] Stald, 18 fag. Til lensmandens heste, i 1601 placeret således, at der løb vand ind under hestene. Et kammer og skorsten mod vest. Dertil en smedje på 5 fag, ”tækket med sten”, dvs. tegltag.

I synsforretningerne 1601 nævnes yderligere tre bygninger med stråtag, som sandsynligvis var placeret nord for slottets volde:

[7] ”Stalden ved Randershus”, 24 fag. Indrettet med kornloft til kongens korn.

[8] Randershus eller Rannishus, 12 fag, to lofter høj. I 1612 var bygningen – kaldet kornhuset for slottet – tilsyneladende blevet udvidet til 28 fag, heraf 6 fag med stentag og indrettet med kammer og skorsten. I 1637 på 29 bindinger med gæstestald og dobbelte kornlofter.

[9] Et beskedent ”halvtagehus”, tækket med lyng.

Udsnit af stik over Hald Slot fra Peder Hansen Resens Atlas Danicus. Udfærdiget mellem 1666-1677. Scan: Det Kongelige Bibliotek – Kobberstiksamlingen.

Hald Slot

Selve Hald Slot var lenets administrative centrum, der var indrettet bag voldene i den gamle bispeborg. Slottet husede lensmandens bolig samt en række funktionsbygninger som bryggerhus, slagterhus, køkken og borgestue, hvor slottets ansatte spiste. Inden for voldene var alle bygninger med stentag:

[10] Vindebro med [11] Porthus foran og fra broen adgang til porthvælvingen gennem stenhuset ind til slotsgården. I hvælvingen var der indgange til forrådskamre i volden.

[12] Stenhuset. Slottets fineste hus, som det eneste opført i grundmur, to lofter højt og med tre skorstene. Mod vest ”Kongens Stue”, der var beklædt med rødt engelsk klæde og udstyret med et tresur (skab), et lille urteskab med sprinkelværk, tremmeværk, og med en fyrretrappe til kælderen.  Mod øst ”Dronningens Kammer”, ligeledes med rødt engelsk klæde. Herimellem to små kamre, Kongens og Dronningens Sengekammer. Direkte på volden var på begge sider udbygget kviste i bindingsværk med tegltag, skorsten og vinduer. I 1648 nævnes desuden pigernes kammer, ammestue, fadebur, saltkældre, svendekælder, samt et lille hvælvet kammer og en badstue.

[13] Tårnet med tag og med artilleripjecer (kanoner)

[14] Bryggerhuset, 8 fag, to lofter højt, med to skorstene. I 1648 nævnes også bageovn og kedelgrue, samt skriverstuen oven på med to sengekamre ved.

[15] Stegers, 12 bindinger, 2 lofter højt. Slottets køkken med stor skorsten, og borgestuen indrettet med kakkelovn, borde og bænke. Foroven i huset to skorstenskamre, hvor dog loftet i det ene var så lavt, at der ”ikke vel kunne lægges nogen fremmed i det”.

[16] Slagterhuset, 6 fag, et loft højt. Placeret uden for volden mod øst, med adgang gennem vandporten i volden.

[17] Knud Gyldenstjernes Hus, 21 fag, 2 lofter højt, med kvist. Opført på kongelig ordre i 1620’erne, og indeholdt senere skriverstue, borgestue, adskillige kamre, samt mælkehus og smørkælder.

[18] – [20] I den nordlige slotsgård desuden tre gamle huse i bindingsværk, i 1648 alle ganske faldefærdige.

Resens ’Atlas Danicus’, ca. 1670

Historikeren Peder Hansen Resen (1625-88) arbejdede fra omkring 1666 på det stort anlagte værk Atlas Danicus, hvori er medtaget et prospekt af Hald Slot. Tegningen viser en ny ladegård længere væk fra den gamle borg, men stalden (9) og smedjen (8) var fortsat ved vindebroen. Inde på slottet ses det store stenhus med kvisten og ud for vindebroen (1), ruinen af bryggers og stegers (2), gamle fruerstue (3), nye fruerstue (5) og tårnet (6) indbygget i volden, hvori også nævnes ubrugelige og øde kældre.

De følgende år blev borgen brudt ned og en del af materialerne genbrugt, da Gregers Daa ca. 1703 byggede en ny hovedbygning på toppen af bakken. Tårnet eller en del af det blev stående, men i tidens løb nedbrudt. Det, der nu står, er mest en rekonstruktion fra begyndelsen af 1900-tallet.