LENSMÆNDENE PÅ HALD SLOT 1536-1662

Af Ole Degn, Viborg

 

I næsten 130 år var Hald Slot centrum for et kongeligt len i Jylland, Hald Len. Ved hjælp af skriftlige kilder og arkæologiske fund er det muligt at komme tæt på administrationen og dagliglivet på Hald Slot i 1500- og 1600-tallet. De kongelige len blev i 1662 omdannet til amter, hvor Hald Len blev til Hald Amt. Selve gården Hald blev i 1664 solgt til brødrene de Lima, da kronen bortsolgte store dele af sine besiddelser til dækning af den enorme gæld, der var en følge af Svenskekrigene.

 

Dette luftfoto viser en oversigt over de fem borg-, vold- og herregårdsanlæg som gennem tiden lå ved Hald Sø. De fem anlæg kaldes traditionelt Hald I-V. Den kronologiske rækkefølge på anlæggene er dog II-III-I-IV-V. Foto: Fra antologien Castles at War artikel af Jesper Hjermind.

 

Oprettelsen af Hald Len 1536

Med Reformationens indførelse 1536 blev den katolske kirkes besiddelser inddraget. Det gamle bispeslot Hald med tilhørende godsområde blev til Hald Len – ét af 51 kongelige hovedlen. Øverst stod lensmanden, der blev tildelt lenet af kongen, og havde en dobbelt funktion. Han skulle dels administrere de fæstegårde som kongen ejede i området, krongodset, dels havde han en række øvrighedsfunktioner over hele befolkningen inden for lenets område.

Hovedsædet lå ved Hald Sø i den tidligere bispegård, som nu fik navnet Hald Slot, og som var centrum i et meget stort område, der fra Limfjorden i nord strakte sig sydover i en halvcirkel øst og vest omkring Viborg. Dertil kom hele øen Mors. Geografisk var Hald Len blandt de største i landet, og dertil kom yderligere en del fæstegårde, der i begyndelsen lå spredt over et meget stort område.

 

Lensmandens opgaver

Ligsten fra Tjele kirke over rigsråd Jørgens Skram (1534-1592) til herregården Tjele og dennes hustru Hildeborg Daa (1549-1595). Jørgen Skram var lensmand til Hald len fra 1585 til sin død i 1592. Foto: Wikimedia Commons.

Lensmanden var bestyrer af krongodset, og skulle sørge for at fæstegårdenes bygninger blev vedligeholdt, at markerne blev dyrket og skovene ikke blev forhugget. Han skulle sikre, at gårdene var besat og ikke stod øde. Han skulle holde bønderne ved lov og ret, men også agere deres forsvarer ved forurettelser. Han repræsenterede kongen i retssager og handler. Og ikke mindst opkrævede han kongens indtægter.

Hald Len gav kongen store indtægter, først og fremmest fra fæstebøndernes årlige afgift, landgilden, der blev betalt i naturalier og penge. Dertil kom afgifter ved overtagelse af fæstegårde (stedsmål), bøder fra retssager (sagefald), forskellige former for told og de såkaldt ekstraordinære skatter, som blev stadigt hyppigere. Hald Len skulle indkræve skatterne både fra lenets egne bønder, fra de mindre lensmænd, fra gejstlighedens og adelens bønder og fra selvejerbønder.

Derudover var lensmanden kongens stedfortræder i en række funktioner. Det gjaldt offentliggørelse af kongelige forordninger, udnævnelse af herredsfogeder og andre embeder. Han sørgede for at lovovertrædelser blev retsforfulgt og bøderne inddrevet. Med sin stilling som mellemled mellem centraladministrationen i København og den lokale forvaltning, skulle han forsyne kongen med informationer i form af breve og indberetninger. Han havde tilsyn med købstæderne og visse militære funktioner, således tilsyn med adelens pligt til at stille ryttere til den såkaldte rostjeneste.

Oprettelsen af et nyt embede som stiftslensmand overdrog de verdslige funktioner fra den tidligere katolske kirke til kongens lensmand. Lensmanden på Hald måtte agere forsvarer for kirkens præster og gods, han indkrævede kongens del af den tidligere bispetiende og havde tilsyn med, at kirkernes indtægter blev anvendt på rette måde.

 

Hald Slot – kongeligt administrationscentrum

Lenets hovedsæde på Hald Slot har været et vigtigt centrum i det midtjyske område. Fra indkrævning af kongens indtægter til den lange række af administrative opgaver, har Hald Slot direkte og indirekte haft relationer til næsten alle mennesker over et stort område.

Bygningerne på Hald afspejlede lenets størrelse og betydning. Inden for store volde var selve Hald Slot indrettet i den tidligere bispeborg. Her fandt man lensmandens bolig og forskellige administrative funktioner.

Uden for voldene lå ladegården med stalde og lader, der var centrum for selve bedriften. Herfra udgik arbejdet på Halds egne jorder og besætning, fiskeri i søen og jagt i skovene, samt en livlig trafik af vogne, der afleverede bøndernes afgifter i naturalier og hentede eller bragte varer.

 

Lensmænd på Hald

På Hald Slot sad der i perioden 1536 til 1662 i alt 17 lensmænd. Stillingen som lensmand var eftertragtet, både økonomisk og statusmæssigt. Embedet gav store indtægter, og derudover var lensmændene ofte medlem af den særligt fornemme rigsrådsadel.

Rigsrådet udgjorde med kongen landets regering, og hele syv af lensmændene havde sæde i rigsrådet samtidigt med, at de sad på Hald. I deres karriereforløb havde de som regel gjort tjeneste ved hoffet, ved militæret eller i centraladministrationen. For nogle var Hald Len deres første, mens andre tidligere havde været lensmænd. Ved at flytte erfarne lensmænd fra andre steder, eller andre landsdele, kunne betydelige ekspertise blive tilført administrationen på Hald.

I modsætning til de senere amtmænd var lensmændene ofte født i nærliggende områder som Himmerland, og en del i det øvrige Jylland. Næsten alle lensmænd ejede desuden en herregård i samme område.

 

Afviklingen af Hald Len

Hald Len blev 1662 til Hald Amt, og lensmandens øvrighedsfunktioner overgik til en amtmand. Selve Hald Slot med hovedgårdsjord, skove og fæstegårde blev i 1664 solgt til brødrene de Lima, da kronen bortsolgte store dele af sine besiddelser til dækning af den enorme gæld, der var en følge af Svenskekrigene.