KONGENS INDTÆGTER

REGNSKABER FRA HALD 1541-1546

Af Ole Færch, Aalborg

Efter Reformationen 1536 rykkede kongens lensmand ind på den tidligere bispeborg ved Hald Sø. Lenet var af kongen overdraget til en lensmand, som skulle aflægge årligt regnskab. Derfor måtte slotsskriveren på Hald Slot føre detaljerede regnskaber over indtægter og udgifter, udarbejde lister over ansatte, håndværkere og arbejdere, skrive breve og alt andet, som vedrørte slottets drift og dagligdag. Overskud af penge blev overdraget til kongens rentemester, naturalier forbrugt på slottet, solgt eller sendt til Koldinghus eller Københavns Slot. Et unikt regnskabsmateriale fra 1541-1546 giver indblik i livet på Hald Slot i tiden umiddelbart efter Reformationens indførelse.

Christian 3. (1534-1559) og dennes hof gæstede ved flere lejligheder Hald slot. Særligt i forbindelse med de tilbagevendende landsting i Viborg. Portræt af Christian 3. på Det Nationalhistoriske Museum – Frederiksborg. Foto: Wikimedia Commons.

Indtægter

Hald blev ved oprettelsen kronens største indtægtskilde af len i Jylland. Hovedopgaven var at opkræve landgilde fra de ca. 1.100 fæstegårde, som hørte under Hald. Landgilden var bøndernes årlige afgift for brugen af gården, som blev afregnet i naturalier, først og fremmest korn men også smør, lam, får, svin, okser, køer, sild, ål, honning samt jern, der blev leveret i såkaldte ”jernkloder” (myremalm).

Fra alle bønder og borgere inden for lenets område blev der desuden opkrævet tiende til kongen og kirken samt forskellige afgifter, fx ”gæsteripenge”, som afløsning for foder til kongens og hofsindernes heste på rejse. Dertil kom indkrævning af kongelige skatter samt bøder fra retssager.

Det var enorme mængder. Der har periodevist været en strøm af vogne med landgilde til Hald, men også til Spøttrup, Nykøbing på Mors eller andre indleveringssteder, der hørte under lenet. Her stod slotsfogeden og slotsskriveren parat til at måle kornet med ”viborgskæppen” (18½ liter) og give kvittering for dette og det øvrigt leverede.

I 1545-46 blev der fra Hald Len leveret ca. 9.000 skæpper rug, 13.000 skæpper byg og 15.000 skæpper havre. Hertil kom 800 Viborgpund smør (á 7 kg), 100 ungkreaturer, 1.200 lam, 350 gæs, 70 køer, 60 jernkloder samt en række mindre ydelser. Af mindre betydning indgik i regnskabet også produktionen fra ladegården, og fra nogle jorder, kaldet bispetoften, der lå vest for Viborg.

Forbrug og udgifter

En stor del af naturalierne blev forbrugt på Hald Slot. Mellem en fjerdedel og en tredjedel af de indkomne naturalier gik til kosten: rug til mel og brød, byg til malt og ølbrygning, havre til hestenes foder, og derudover flæsk, lam, gæs, honning og smør, der blev fortæret af slottets ansatte.

En del korn blev dog solgt til købmænd, resten sendt til Koldinghus eller Københavns Slot. For at kødet kunne holde sig, blev det saltet i store stenkar. I 1545-46 anvendtes hertil 40 tønder sydesalt og Lyneborgsalt. Opbevaringen har krævet store kældre. Skind fra slagtede dyr blev solgt til købmænd i Viborg.

Lenet var i vid udstrækning selvforsynende, men nogle ting måtte dog købes. Fisk var en stor del af den daglige kost for de ansatte og Hald Slot havde egen fisker, der fiskede i Hald Sø. Lenet drev også fiskeri i Kattegat. Store mængder hvilling, kuller, sild og torsk blev dog indkøbt i Ringkøbing og Nibe.

Humle til øl brygning blev bl.a. købt i Viborg, Aalborg og Ribe. Til smedning blev der købt stål, ofte i Aalborg hos Hans Husum, leveret i fade med 600 styk. Der blev dog også udsmeltet jern fra de ”jernkloder”, som nogle bønder ydede i landgilde, og som blev brugt til aksler, dørjern m.v. Til svendenes hofklædning blev der købt grovklæde, sardug, engelst samt hollandsk hør- og blågarnslærred. Sko lavede en skomager af de oksehuder, som var ”barket” dvs.

Kongebesøg

Kongen kom også nogle gange til Viborg, hvor landstinget havde sæde, og som var en af Jyllands største og vigtigste byer. Følget var enormt, og udgifterne blev afholdt på regnskab af kongens lensmand på Hald.

Ved Kyndelmisse 1545 opholdt kongen sig 13 dage i Viborg, men dele af hoffet blev boende, så deres ophold blev på 39 dage. Til kongens og hoffets ophold i Viborg leverede Hald Slot brød, øl, flæsk, kalve, lam, gæs, smør, honning og fisk i en mængde, der svarede til ca. halvdelen af årets forbrug på Hald. Havre var en særligt stor post. Hele 3300 skæpper havre blev leveret til Viborg i løbet af kongens besøg, og til hoffets heste blev leveret 4125 skæpper. Til sammenligning ses det, at Hald Slot selv forbrugte 4500 skæpper på et år, og at lenets indtægt i havre for et år var ca. 15.000 skæpper.

Hvad Hald ikke selv kunne levere af luksusvarer som vin, hamborgøl, peber rosiner, ingefær m.v., blev købt hos købmand og borgmester Niels Andersen i Viborg, i Randers og i Nibe. Udgifterne i rede penge i forbindelse med kongens og hoffets besøg beløb sig til over 500 mark.

Kongens indtægter

Hald Len blev ved oprettelsen en stor indtægtskilde for kronen. Indtægterne kom bl.a. fra bøndernes landgilde i form af naturalier, hvoraf noget blev fortæret på slottet, resten solgt eller sendt til Koldinghus eller Københavns Slot. Herudover penge for gæsteri, stedsmål m.v.

Lensmanden selv oppebar en årlig indtægt fra lenet på 600 mark, men derudover skulle afholdes kost og logi og løn til de mange ansatte, reparationer, indkøb og andre udgifter til slottet og ladegården, samt forsyninger og luksusvarer, når kongen besøgte Viborg.

Ved udløb af regnskabsåret 1545-46 kunne lensmanden og slotsskriveren rejse til Ribe med regnskabet og overdrage overskuddet af penge, 49 daler og 986 mark, til kongens rentemester Jørgen Pedersen.