TILBAGE TIL HERREGÅRDSKORTET

LØNBORGGAARD

Galleri

Eksempel tekst

  • Udsnit af det såkaldte original1-kort for den nordlige del af Lønborg sogn 1818. Lønborggårds hovedgårdsjord, som den så ud efter Niels Jermins udskiftning 1792-93, tegnet op. Scan: Geadatastyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og effektivisering.
  • Folkeholdet på Lønborggård fotograferet på trappen foran hovedbygningen, måske i 1930’erne(?) Foto: Ringkøbing-Skjern Museum.
  • Parti fra Lønborggårds have – Ganske herskabeligt! Foto: Ringkøbing-Skjern Museum.
  • Lønborggård set fra vest i 1956. Foto: Sylvest Jensen, Det Kongelige Bibliotek.
  • Luftfoto af den tidligere herregård Timgård, set fra nord. I 1801 fik ejeren, spekulanten Hans Jakob Lindahl tilladelse til at nedrive og udparcellere Timgård. Efterfølgende blev parcellen overpløjet og dyrket. I dag er de små bakker og forhøjninger på marken det eneste vidnesbyrd om herregårdens grumme skæbne. Foto: Ringkøbing-Skjern Museum.
  • Østergård fotograferet i høbjergningstiden engang omkring 1960. Som med så mange andre vestjyske herregårde er der intet, der afslører gårdens stolte historie. Kun en solid vestjysk bondegård er tilbage af det gamle herresæde. Foto: Sylvest Jensen, Ringkøbing-Skjern Museum.
  • Tegning af Stamhuset Ausumgård i Pontoppodans ”Danske Atlas” fra 1769. Gården er set fra nordvest. Foto: Ringkøbing-Skjern Museum.
  • Baroniet Rysensteens hovedbygning. Tegnet af Frederik Richardt 1868. Scan: Lemvig Museum.
  • Da stamhusejer Niels Jermiin indledte arbejdet med udskiftningen af Lønborggårds gods i 1792-93, fik han udarbejdet dette kort over hovedgårdens engskifter. Det er ganske karakteristisk for Lønborggård, og i øvrigt for det vestjyske landbrug i bred forstand, at det var engene og ikke de sandede agre, godsejeren fokuserede på. Foto: Ringkøbing-Skjern Museum
  • På dette foto fra 1961 er det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Billedet er taget i en tid, hvor eng blev drænet og indvundet til agerland, men områderne nord for Lønborggård (højre halvdel af dette foto) var eng i århundreder. Efter naturgenopretning omkring år 2000 er området ført tilbage til den gamle tilstand. Foto: Sylvest Jensen, Det Kongelige Bibliotek.
  • Mindesten afsløret i 200-året for stavnsbåndsløsningen. Foto: Ringkøbing-Skjern Museum.
  • Grubbesholm ligger der endnu som en almindelig bondegård. Kun en svag antydning af, at bygningerne ligger på en forhøjning afslører gårdens historie. Foto: Ringkøbing-Skjern Museum.
  • Luftfoto af Lønborggård 1976. Set fra nord/nordøst. Foto: Ringkøbing-Skjern Museum.
TEMA UDARBEJDET AF:
RINGKØBING-SKJERN MUSEUM
ADGANG:
OFFENTLIG ADGANG
FUNKTION:
LØNBORGGAARD FERIECENTER
FIND VEJ

LØNBORGGÅRD

Da landboreformerne udløste en bølge af spekulation og nedlæggelser, som næsten skyllede alle Vestjyllands herregårde omkuld, var der enkelte, der overlevede. Med sin status som udeleligt stamhus var Lønborggård syd for Skjern Ås delta en af de få i landsdelen, der forblev et anseeligt gods.

GALLERI

TEMA
Overleveren
De vestjyske herregårdes skæbne
En sammenligning i det små
En sammenligning i det store
Eng føder ager
Grubbesholm
Enge, sand og hede – historien om herregården ved Skjern Åens delta