NOGLE MÅ DØ, FOR AT ANDRE KAN LEVE

Af ph.d.-stipendiat Frederik Vognsen Hansen, Aarhus Universitet

Grubbesholm blev opført i midten af 1600-tallet af herremanden Jakob Grubbe. Grubbes tidligere sædegård lå tæt på Ringkøbing fjord og blev oversvømmet ved vandflod. Gårdens ejerskabshistorik er noget turbulent. Grubbesholm var blandt de første herregårde, som blev afviklet og er på mange måde mod-eksemplet til Lønborggård.

Mindesten afsløret i 200-året for stavnsbåndsløsningen. Foto: Ringkøbing-Skjern Museum.

Folkemindet om Grubbesholm                                                       

Den populære historie om Grubbesholm fortæller, hvordan gårdens fæstebønder allerede i 1761 opkøbte gården af herremanden. Det er historien om, hvordan driftige fæstere tog ansvar for egen eksistens og løsrev sig fra herremændenes undertrykkelse.

På en mindesten over Grubbesholm, rejst i 200 året for stavnsbåndsløsningen, 1988, står:

”Her laa Herregaarden Grubbesholm // til 1761 hvor fæstebønderne //i Nr. Bork købte den // og fik deres frihed //27 aar før stavnsbaandets ophævelse”

Mindestenen fortæller tydeligt hvilken historie, man husker; om driftige og seje vestjyske bønder.

Splittelsen af Grubbesholm

Historien om Grubbesholm handler dog om mere og andet end frigjorte bønder. I 1761 bestod herregården Grubbesholm af 33 tdr. hartkorn hovedgård, 23 tdr. hartkorn tiende og 230 tdr. hartkorn fæstegårde. Af disse opkøbte bønderne hovedlodden, der udstykkedes. Bønderne købte også kirken, som de straks videresolgte. Af fæstegårdene blev dog kun 95 tdr. hartkorn frikøbt til selveje. De resterende 135 tdr. hartkorn købte Niels Hansen, ejeren af Lønborggård.

Da hovedparten forblev fæstegårde, er historien om Grubbesholm ikke kun en fortælling om bøndernes fremgang, initiativ og overgang til selveje. Bønderne på de fæstegårde, der overgik til Lønborggård, manglede formodentligt den fornødne kapital – eller også ønskede de ikke den risiko og usikkerhed selvejerskabet indebar.

Den enes død…

Grubbesholm er et eksempel på en vestjysk herregård, der kollapsede allerede inden landboreformerne fik fat i slutningen af 1700-tallet. En del af fæstebønderne købte sig til selveje, men over halvdelen overgik blot i en ny fæsteforpligtelse. Denne historie fortælles dog normalt ikke. I den danske bevidsthed er historien om landboreformerne en fortælling om de driftige bønder. Der er en tendens til at glemme dem, som af forskellige grunde ikke kunne eller ikke ville ”tage deres frihed”.

Historien om Grubbesholm rummer faktisk endnu en fortælling. Det er historien om, hvor barsk konkurrencen mellem herregårdene var. Grubbesholms død blev Lønborggårds brød. Det var godt nok ikke enorme landområder, der blev erhvervet fra Grubbesholm, men mange bække små. Ved at være opmærksom på naboens kriser, kunne de større og veldrevne godser erhverve sig jord og fæstegods til fordelagtige priser. Når krisen så nærmede sig – og det gjorde den uvilkårligt for alle i ny og næ – kunne man tære på erhvervede ressourcer: jord og fæstegods.

Grubbesholm ligger der endnu som en almindelig bondegård. Kun en svag antydning af, at bygningerne ligger på en forhøjning afslører gårdens historie. Foto: Ringkøbing-Skjern Museum.

Anbefalet læsning

H.K. Kristensen: Nørre Horne Herred 1975

Kim Clausen: ”Frihed for stavnsbåndet eller frihed til studehandel” i FRAM: Fra Ringkøbing Amts Museer 1987, s.109-124