NØRRE VOSBORG – 700 ÅRS VESTJYSK HERREGÅRDSHISTORIE

Af museumsinspektør Helle Henningsen, Holstebro Museum

Herregårdens Nørre Vosborgs lange og brogede historie går tilbage til slutningen af 1200-tallet, hvor den hed Fosburg og var kongeborg. Gennem århundrederne har godset ikke alene holdt stand mod naturkræfterne og svingende konjunkturer, men også mod skiftende ejeres mere eller mindre heldige forvaltning af den store ejendom. I dag er den smukt restaurerede herregård et velbesøgt konference- og kulturcenter.

Borggårdens statelige østfløj kaldes Gyldenstjernehuset efter bygherren, rigsråd Predbjørn Gyldenstjerne, der lod huset opføre omkring 1575 som bolig for sig og sin familie. Det grundmurede, toetages hus er herregårdens ældste bevarede bygning, og gennem århundrederne har det undergået flere ombygninger. På et tidspunkt var stueetagen gennembrudt af en køreport, der gav adgang til gårdspladsen, men i forbindelse med Peder Tangs ombygning af huset i slutningen af 1790’erne blev porten nedlagt. De fire gamle lindetræer mellem broen og huset er rester af en allé, der førte frem til porten. Set mod vest. Foto. Helle Henningsen.

Kort over det område ved Storåen, hvor både Nørre Vosborg, Sønder Vosborg og Skærum Mølle er beliggende. Den blå prik angiver stedet, hvor Niels Bugges borg fra 1341 blev fundet, mens den røde prik viser, hvor Gregers Holgersen Ulfstand efter delingen i 1551 byggede sin nye hovedgård, det første Sønder Vosborg. © Geodatastyrelsen.

Vosborg i middelalderen

Et dokument fra 1299 fortæller, at kong Erik Menved havde en borg ”Fosburg” ved Storåens udmunding i Nissum fjord. ”Fosburg” betyder da også ”borgen ved åmundingen”.

Geologer og arkæologer ledte i 2008-09 efter Erik Menveds Vosborg, og de fandt også resterne af en borg. Årringsdateringer viste dog, at den var opført i 1341, så det var ikke kongens borg, der var fundet. På den tid var den navnkundige ridder Niels Bugge ejer af godset, og han må have stået bag borgbyggeriet i 1341.

Fra borg til herresæde

I 1541 arvede Jytte Podebusk og hendes nevø, Gregers Ulfstand, Vosborg efter Jyttes far, Predbjørn Podebusk den Yngre. Ti år senere delte de godset mellem sig, hvorved der opstod to nye hovedgårde, Nørre Vosborg og Sønder Vosborg.

Ulfstand fik den sydlige del, hvor han byggede sig en ny hovedgård, det første Sønder Vosborg. Den nordlige del med Bugges gamle borg tilfaldt Jytte Podebusk og hendes mand Knud Gyldenstjerne.

Det var deres søn, den fremtrædende adelsmand og senere rigsråd Predbjørn Gyldenstjerne, der i 1570’erne grundlagde det nuværende Nørre Vosborg. I 1573 arvede han godset, som han valgte at gøre til sit hovedsæde. Han opførte sin ny herregård inde på det tørre land, hævet over de våde enge og i sikkerhed for stormfloder.

Nørre Vosborg, som den formentlig så ud i midten af 1600-tallet, hvor nordfløjen af bindingsværk og porten gennem østfløjen var kommet til. Traditionen vil vide, at Ide Lange både stod bag opførelsen af en ny ladegård i bindingsværk og af borggårdens nordlænge. En årringsdatering af et stykke bindingsværk fra nordlængen til 1655 antyder dog, at nordlængen måske først er opført i hendes svigersøn Ove Bielkes ejertid. Tegning: Erik Sørensen.

Nørre Vosborg i 1600-tallet

Predbjørn Gyldenstjernes søn, Knud, arvede Nørre Vosborg i 1616, men det lykkedes ham ikke at holde sammen på godset, der i 1626 blev solgt til hans rige svoger, Jens Hermansen Juel.

Efter hans død 1634 havde hans hustru, Ide Lange, Nørre Vosborg som enkesæde frem til sin død i 1649. Hendes svigersøn, Ove Bielke, arvede godset, og i 1674 tog hans svigersøn Joachim Frederik Vind over.

Ved hans død i 1687 blev Nørre Vosborg solgt til en tysk officer, Herman Frantz von Schwanewede, der i forvejen ejede Sønder Vosborg.

Dermed var det endegyldigt slut med gammel, dansk adel som ejere af Nørre Vosborg.

Nørre Vosborg i 1700-tallet

Von Schwanewede døde i 1697 hvorefter hans enke, Christence Dyre, drev de to hovedgårde til sin død i 1705. Nørre Vosborg blev derefter solgt til Niels Leth, der var gift med Maren de Linde, datter af den rige Holstebro-købmand Christen de Linde. Niels Leth blev i 1708 adlet og hed derefter Niels de Leth. Han døde allerede i 1711, hvorefter Maren stod for herregårdens drift i 35 år, de sidste år bistået af sin søn, Henrik Johan de Leth.

Økonomien var trængt grundet kapitalmangel, dårlige afsætningsforhold for stude og gentagne kvæg-epidemier i første halvdel af 1700-tallet. Det kunne mærkes på et gods, der var baseret på studeopdræt og -handel.

Herregården var stærkt belånt, da Henrik de Leth overtog den i 1746, og bedre stod det ikke til, da hans søn, Christen Linde de Leth arvede godset i 1757. Heller ikke han fik rettet op på økonomien, og ved hans død i 1778 kom Nørre Vosborg på tvangsauktion.

Køberen var Christen Linde de Friedenreich, en velhavende slægtning til Christen de Leth. Han døde barnløs i 1786, og atter måtte Nørre Vosborg sættes på auktion.

En sommerdag i 1848 malede Carl Saabye Nørre Vosborg set fra øst. Peder Tangs portbygning og lange, stråtækte avlslænger fra omkring 1788 byder den besøgende velkommen. Bag avlsgården ses den firlængede hovedbygning med de røde tage. Billedet er malet før de nygotiske byggerier, som etatsråd Tang fik foretaget få år senere. Maleri på Holstebro Museum.

Nørre Vosborg i 1800-tallet

To fæstebondesønner, brødrene Peder og Søren Tang, fik hammerslag på både Nørre og Sønder Vosborg. Efter et par år solgte de Sønder Vosborg fra, og snart efter blev Peder Tang eneejer af Nørre Vosborg, der skulle blive i Tang-familiens eje de næste godt 200 år. I temaet ”Vestjyllands herregård’, kan man læse om familien Tangs tid på Nørre Vosborg og især om etatsråd Andreas E. M. Tangs virke.

Nedture og nyt håb

I 1923 overdrog enkefru Christine Tang Valeur godset til sine søskendebørn, Andreas og Anna Tang Barfod. Den gamle frue blev dog boende på Nørre Vosborg til sin død i 1928.

Det var Andreas Tang Barfod, der stod for driften, men tidernes ugunst og et skrantende helbred gjorde det svært for ham. Han forsøgte forgæves at afhænde Nørre Vosborg til andre familiemedlemmer, så den kunne forblive på slægtens hænder, men i 1946 var han nødsaget til at sælge herregården til to ejendomsspekulanter. De nåede på kort tid at splitte en stor del af godset ad, men inden alt var tabt, lykkedes det en halvfætter til Tang Barfod, højesteretssagfører Janus Krarup, at skaffe midler til at købe herregården tilbage til slægten.

Deltidsherremænd

Janus Krarup boede i København og drev Nørre Vosborg ved forpagtere. Han iværksatte en tiltrængt renovering af hovedbygningen og en modernisering af landbruget. Hans enke fortsatte driften, og overdrog senere godset til datteren Kirsten, der var gift med grosserer Henrik Haubroe.

Ægteparret Haubroe gjorde en stor indsats for at holde bygningerne ved lige og landbruget i god gænge, men det var omkostningstungt og op ad bakke. Turisme og offentlige arrangementer var en måde at skaffe omsætning på, og i 1980’erne blev herregården for første gang åbnet for publikum.

Med Realdania Bygs køb af Nørre Vosborg fik godset tilført den kapital og den ekspertise, der skulle til, for at redde de gamle bygninger fra helt af gå til grunde. Gennem de fire år, restaureringen stod på, var herregården og dens omgivelser forvandlet til en stor byggeplads. Her er hovedbygningens nordfløj ved at få nyt tag, mens der arbejdes indendørs i de tre andre fløje. Luftfoto: Lis Helles Olesen.

En ny begyndelse

Ved årtusindskiftet satte den aldrende Henrik Haubroe Nørre Vosborg til salg. I 2004 blev godset købt af Realdanias ejendomsselskab, Realdania Byg, der iværksatte en forbilledlig og gennemgribende restaurering af herregården. I 2008 blev Nørre Vosborg atter åbnet for publikum, nu som konference- og kulturcenter. Herregården drives af det erhvervsdrivende fond ”Fonden Nørre Vosborg”, hvis formål er at sikre Nørre Vosborgs bevaring og udvikling.

Læs mere:

Bøgh, A., Henningsen, H. og Dalsgaard K. (red.): Nørre Vosborg i tid og rum, bind I-II. Aarhus 2014.