DEN INTERNATIONALE ADELIGE LIVSSTIL

FRA EUROPA TIL GJERRILD SOGN

Af Signe Boeskov, Dansk Center for Herregårdsforskning

Den livsstil, der blev ført på herregården Sostrup (som i perioden 1725-1829 hed ”Scheel”), fortæller om adelens og herregårdenes rolle som kulturbærere og formidlere af strømninger og genstande på tværs af Europa og mellem by og land.

Tingene kom langvejs fra til herregården. På billedet ses Jørgen Scheels adresse på et af de hyppige breve fra boghandler Bohn i Hamborg. Den simple anvisning ”Herr Graf von Scheel auf Scheel” bragte en ny sending bøger sikkert hele vejen fra Hamborg til herregården i Gjerrild Sogn på Djursland. Fra grevens leverandører af møbler i København blev bestillingerne afsendt med skib til Randers, hvor købmanden Rasmus Hansen og senere hans enke tog imod og opbevarede pakkerne, indtil de kunne fragtes videre med vogn de sidste ca. 60 km ud på Djursland til herregården. Foto: Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.

Den internationale adel. Rejserne.

Jørgen Scheels (1768-1825) liv startede med en rejse. Han blev født og levede sine første år i Skt. Petersborg, hvor familien opholdt sig i en årrække, fordi faren, Christen Scheel (1743 – 1771) var udstationeret som gesandt, altså som diplomat for den danske stat. Det var i høj grad blandt herregårdseliten, man rekrutterede datidens diplomater. Her var midlerne, netværket, sprogkundskaberne og ikke mindst den personlige dannelse, der gav kompetence til at begå sig ved de europæiske hoffer. Slægten Scheel var som mange af de store herregårdsfamilier berejst. Ikke bare via udstationeringer men også i høj grad via dannelses- og fornøjelsesrejser.

Jørgen Scheel selv var ingen undtagelse. De små rejser – til hovedstaden, til Hamborg, til de jyske byer, til bekendte og slægtninge på herregårdene – var meget hyppige. To gange foretog han dog også meget store rejser. Efter sit ophold ved Sorø Akademi drog den unge greve således i 1787 som den store finale på sin uddannelse på dannelsesrejse og opholdt sig ganske efter tidens norm både ved universitetet i Göttingen og i en række europæiske byer og adelige miljøer. Den anden store rejse (1795-1801) bragte ham fra Karlsbad til Wien til Rom til Napoli – hvor han opholdt sig i årevis – og videre til Genova og Paris. Uanset hvor han opholdt sig, udvidede han netværket, fandt de ypperste leverandører og købte ind.

Via herregårdene nåede tidens nyeste strømninger, f.eks. inden for møbelkunst og kunsthåndværk, til landområderne. Jørgen Scheel var særligt begejstret for ure i alle afskygninger. Han købte en stor mængde af eksklusive ure til sine boliger, ligesom han også ofte gavmildt forærede ure og andre værdigenstande til familiemedlemmer, venner og undergivne. Uret på billedet er en gave fra greven til teologen Jens Bloch (1761-1830, senere biskop i Viborg). Jens Bloch ledsagede som ung mand Jørgen Scheel som hans præceptor – altså lærer, vejleder, rejseleder og chaperone – på dannelsesrejsen til Tyskland og Frankrig, og de to forblev venner resten af grevens liv. Uret kan i dag ses på Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.

De personlige forbindelser og indkøbene

Greven sendte altså mange kasser med porcelæn, bøger, ure, smykker osv. hjem, mens han var på rejse eller i hovedstaden. Det er dog også iøjnefaldende, hvor meget Jørgen Scheel efter rejserne købte hjem til herregårdene – både fra værksteder og leverandører i København og via sine kontakter i Europa.

Livet på herregårdene var også livet på landet og dermed langt fra begivenhedernes centrum og nyeste mode. Herregårdsfamilierne var imidlertid eksperter i at skaffe sig nyhederne og det nyeste via omfattende netværk. Det var almindelig praksis at indkøbe pr. kommission, altså at man lod personer, som opholdt sig i en storby, indkøbe stort og småt efter anvisninger pr. brev. Disse personer var som regel familie, standsfæller eller andre, hvis smag og kulturelle kompetencer man havde tillid til.

En mangeårig korrespondance mellem Jørgen Scheel og kunstmaler og hofdekoratør Johan Herman Cabott (1756-1814), bevaret i Jørgen Scheels privatarkiv, fortæller eksempelvis, hvordan den sidste stod til tjeneste i forbindelse med utallige indkøb. De to var bekendte fra grevens ophold i Rom, hvor Cabott hørte til den danske koloni af kunstnere og intellektuelle. Allerede i Italien stod Cabott greven bi med indkøbene, og da maleren senere bosatte sig i København var han en uvurderlig hjælp i forhold til Scheels nyindretning af Sostrup. Mens travlheden med nyindretningen i 1803 var på sit højeste, omtalte Cabott i sine breve f.eks. indkøb af vaser, ure, udstyr til billardbordet, spilleborde, blomsterborde og nyt betræk til møblerne – og han agerede som konsulent i forhold til bemaling og tapet. Cabott var også behjælpelig med kunstindkøbene. I oktober 1803 orienterede han f.eks. greven om sine genvordigheder med at få importeret en række tryk i de populære serier ”The Cries of London” og ”The Cries of Paris”. Motiverne var storbyernes handlende og handel, deres udråb (cries), gadelivet og postyret omkring dem.

Grev Scheel korresponderede dog også i høj grad personligt med de leverandører, han kendte fra sine rejser. Grevens store bibliotek blev eksempelvis fyldt med bøger fra bl.a.  I.C. Dietrichs boghandel i Göttingen, F. Perthes og C.E. Bohns boghandler i Hamborg og Søren Gyldendals boghandel i København.