TILBAGE TIL HERREGÅRDSKORTET

SOSTRUP

Galleri

Sostrup – Greverne Scheel og den standsmæssige livsstil

  • Portræt af den unge lensgreve Jørgen Scheel (1768-1825) i Paris år 1800. Scheel var i årevis på rejse i Europa, hvor han besøgte de store byer og tidens kulturelle centre, og turen gik naturligvis også omkring Paris. Som det fremgår af portrættet, lod greven sig inspirere af nyeste parisermode. 1700-tallets stive paryk er erstattet af det viltre hår med pisk i nakken. Han vendte hjem fuld af inspiration og viden om tidens strømninger til sine danske herregårde, som herefter måtte nyindrettes og forskønnes. Stik af G.L. Chrétien.
  • Herregården var en effektfuld scene for udfoldelsen af den livsstil, der var et kendetegn for datidens europæiske højadel. De store huse, deres haver og vidtstrakte skove og jorde leverede herskabelige rammer, som ingen andre steder. De mindede omgivelserne og formentlig også familierne selv om den særstatus, de repræsenterede. Foto: Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.
  • Jørgen greve Scheel til grevskabet Scheel, stamhuset Gammel Estrup og herregården Ulstrup (1768-1825) malet af Jens Juel i 1794. Portrættet er efter tidens mode personligt, intimt, naturligt og frataget tidligere tiders ceremoniel og standssymboler. Greven, der havde fingeren på pulsen og sans for det skønne, lod sig naturligvis portrættere efter nyeste idealer og af tidens bedste portrætkunstnere. Til trods for den beskedne fremstilling repræsenterer denne greve en spektakulær historie om storslået adelig livsstil og (over)forbrug. Portrættet kan i dag ses på Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.
  • Den 7. maj 1796 fik Jørgen Scheel udstedt rejsepas af kongeriget Napolis gesandt i Rom, Don Carlo Ramette. Greven efterlod sine ting og en del af garderoben hos bekendte i Rom – formodentligt i den hensigt snarligt at vende tilbage efter dem. Jørgen Scheel blev dog snart opslugt af det skønne liv i Napoli, der i samtiden var berømt og berygtet for sit pragtfulde selskabsliv, sine maleriske omgivelser og samling af store personligheder. Først da en tilspidset krigssituation i kølvandet på Den Franske Revolution for alvor gjorde Napoli og andre europæiske byer usikre, vendte greven hjem til Danmark. Foto: Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.
  • Detalje fra det okkergule tapet med buer og pilastre i den salon, der på Jørgen Scheels tid, hed Den Gule Stue. Tapetet er enestående godt bevaret og stadig kan ses på Sostrup. Jørgen Scheel vendte fuld af inspiration hjem fra sine europæiske rejser, og indretningen af herregården kom til at afspejle dette. Tapetet i dette og andre værelser er med stor sandsynlighed produceret i udlandet, og er på grevens anmodning blevet fragtet hele vejen til Djursland for at danne en strålende baggrund for stuens øvrige indretning og selskabsliv. Foto: Kasper Lynge Tipsmark
  • I Gammel Estrup – Herregårdsmuseets udstilling kan man se rummet ”Grevens Arbejdsværelse”. De rige kilder til Jørgen Scheels store biblioteks udseende omkring 1815 på herregården Sostrup har dannet baggrund for indretningen af arbejdsværelset. Foto: Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.
  • Sostrups hovedbygning består af tre fløje med tre etager og en hvælvet kælder. På lensgreve Jørgen Scheels tid omkring 1800 var herregården indrettet i overensstemmelse med tidens normer med forskellige afdelinger til forskellige funktioner, personer og aktiviteter. I kælderen og i stueetagen fandt man tjenestefolkenes kamre og arbejdsrum. På førstesalen var husets prægtige saloner og stuer til selskaber, salonliv og middage. Andensalen rummede de mere private, herskabelige værelser – sovekamre, gæsteværelser og familiens private stuer – men også grevens kolossale bibliotek og samlinger. Billede: Theodor Siersted: Danske Billeder for Skole og Hjem, Jylland II, 1897.
  • Tingene kom langvejs fra til herregården. På billedet ses Jørgen Scheels adresse på et af de hyppige breve fra boghandler Bohn i Hamborg. Den simple anvisning ”Herr Graf von Scheel auf Scheel” bragte en ny sending bøger sikkert hele vejen fra Hamborg til herregården i Gjerrild Sogn på Djursland. Fra grevens leverandører af møbler i København blev bestillingerne afsendt med skib til Randers, hvor købmanden Rasmus Hansen og senere hans enke tog imod og opbevarede pakkerne, indtil de kunne fragtes videre med vogn de sidste ca. 60 km ud på Djursland til herregården. Foto: Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.
  • Via herregårdene nåede tidens nyeste strømninger, f.eks. inden for møbelkunst og kunsthåndværk, til landområderne. Jørgen Scheel var særligt begejstret for ure i alle afskygninger. Han købte en stor mængde af eksklusive ure til sine boliger, ligesom han også ofte gavmildt forærede ure og andre værdigenstande til familiemedlemmer, venner og undergivne. Uret på billedet er en gave fra greven til teologen Jens Bloch (1761-1830, senere biskop i Viborg). Jens Bloch ledsagede som ung mand Jørgen Scheel som hans præceptor – altså lærer, vejleder, rejseleder og chaperone – på dannelsesrejsen til Tyskland og Frankrig, og de to forblev venner resten af grevens liv. Uret kan i dag ses på Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.
TEMA UDARBEJDET AF:
DANSK CENTER FOR HERREGÅRDSFORSKNING
ADGANG:
OFFENTLIG ADGANG
FUNKTION:
KULTURCENTER, RETRÆTE
FIND VEJ

SOSTRUP

Den berømte og berygtede greve Jørgen Scheel er knyttet til Sostrup i en tid hvor rejser og netværk bragte nyheder, viden og varer til herregårdene. Hans livshistorie fortæller om tidens storslåede adelige livsstil, om luksus og status, men også om en krisetid for herregårdene.

GALLERI

TEMA
Herregårdens pragt og den standsmæssige livsstil
Jørgen Scheels vilde livshistorie
Sostrups indretning 1801-1804
Den europæiske forbindelse