HALD SLOT 1528-1601

Af Ole Færch, Aalborg

 

Borgen, som biskop Jørgen Friis omkring 1528 opførte i Hald sø blev efter Reformationen centrum for det store Hald len. Bygningshistorien på Hald Slot, som borgen nu kaldtes, tager udgangspunkt i de sørgelige rester, der nu er tilbage af den før så prægtige borg: volden, tårnet, ruin af bryggers, porthus og vandport. Den gamle sandhed, at papir er stærkere end sten, bekræftes på Hald Slot, hvor breve og synsforretninger i Rigsarkivet får længst forsvundne bygninger til at træde frem.

Luftfoto over ruinerne ved Hald Sø set fra nord. Her lå bispens gamle borg, som senere blev sæde for de kongelige lensmænd til Hald len. Foto: Lis Helles Olesen.

Jørgen Friis, 1528

Omkring 1526 kom den protestantiske tro til Viborg. Præster gik over til den nye tro, kirker blev nedbrudt, munke smidt på porten. Den katolske biskop Jørgen Friis følte sig truet på livet og udbyggede det eksisterende Hald til en stærk borg – det senere Hald Slot.

Resterne af forgængernes palisade fra 1423 rundt om borgøen med hundredevis af nedrammede pæle ses endnu i søbunden. Niels Bugges borg fra omkring 1350 lå sandsynligvis også her, men ingen arkæologiske spor er endnu fundet.

Det var en topmoderne fæstning, bygget af en erfaren bygmester, der også kendte til vandbygning. Til beskyttelse mod de nymodens kanoner, blev lavet 6-7 m høje jordvolde ind mod land, lidt lavere på søsiden. Adgangen skete over vindebroen som førte ind til portbygningen med tykke frontmure, hvorfra man via skydeskår kunne lægge an med skerpentinere (kanoner) mod uvelkomne på vindebroerne og på søen mod vest.

I voldene var også indbygget store forrådskældre. Ved en synsforretning i 1541 indeholdt de bl.a. 1915 sider godt flæsk, 100 sider magert flæsk, 86½ ungkreaturkroppe, 1233 fåre- og lammekroppe. I borggårdens sydøstlige hjørne var indrettet stegers til madlavning og bryggers til øl brygning.

Som bispebolig opførte Jørgen Friis et grundmuret hus, der muligvis har været placeret ovenpå hvælvingen ved indgangen til borgen.

Hald Slot 1536-1601

Efter Reformationen rykkede de kongelige lensmænd ind på den tidligere bispeborg. Den første lensmand var den holstenske adelsmand Henrik Rantzau. I 1540 overgik lenet til dennes foged, Henrik Blome.

Henrik Blome var holstener som sin forgænger. Kort efter overtagelsen af Hald Len kom han i klammeri med herremanden Frans Dyre i en jagtsag. Dyre overfaldt Blomes skovfoged på Hald, hvorefter Blomes folk søgte hævn og opsøgte Frans Dyre. Det endte med et overfald på en af Frans Dyres nære venner, Henrik Bjørnsen Bjørn til Stenalt, som døde af sine sår. Henrik Blome valgte at flygte til Holsten for at unddrage sig retsforfølgelse. Herfra sendte han lejesoldater for at sikre sin adkomst til Hald Slot (og lenets indtægter), men de blev afvist af den nye lensmand Christoffer Rosenkrantz.

Ruinerne se fra syd. Foto: Lis Helles Olesen

Byggerier på Hald i den efterfølgende periode kendes kun svagt gennem få kongelige ordrer. I 1585 meddelte lensmand Jørgen Skram kongen, at Hald Slot var ubeboeligt og tilbød at bygge et hus og selv betale arbejdslønnen. Det forfaldne hus kunne være Jørgen Friis’ hus fra 1528, som ved denne lejlighed muligvis er blevet tilføjet en ekstra etage. I 1594 og 1596 blev der givet ordre til at istandsætte porten og hvælvingerne, og regnskaberne for 1596 viser større byggearbejder på Hald.

MÃ¥ske var det med disse ombygninger, at Hald Slot fik sit nye udseende, hvor lensmandsboligen gennemskar voldene og dominerede indgangspartiet.