TILBAGE TIL HERREGÃ…RDSKORTET

CLAUSHOLM

Galleri

Retsvæsenet på 1700-tallets godser

  • Den imponerende hovedbygning pÃ¥ Clausholm gods blev opført i 1690’erne af storkansler Conrad Reventlow, hvis marmorbuste fortsat findes over indgangspartiet. Det trefløjede barokanlæg blev i 1718 overtaget af Frederik IV, der mod syd tilføjede de to udløberfløje, der her ses pÃ¥ billedet. Ved samme lejlighed fik Clausholm sin nuværende farve, idet de oprindelige røde pudsede mure blev kalket hvide. Foto: Bent Olsen
  • Tingbogen fra Clausholm birkeret i Ã¥rene 1752-60 rummer omkring 1000 tætskrevne sider. PÃ¥ den opslÃ¥ede side kan man følge begivenhederne under skovhugstsagen mod møllerenken Kiedde M. Huusher fra Revens Mølle ved Voldum. PÃ¥ siderne her beskrives bl.a. det dramatiske optrin, hvor ridefogeden afviste enkens tilbud om at betale for det ulovligt skovede træ. At sagen blev ført for retten er bemærkelsesværdigt, idet godsejerne pÃ¥ Clausholm havde ret til at opkræve deres undergivnes bøder for brud pÃ¥ straffelovgivningen, uden at der blev fældet dom. Herskabets konflikt med møllerenken var formentlig sÃ¥ optrappet, at man ønskede at anvende birkeretten til at statuere et eksempel. Ophav: Clausholm birkedommer, justitsprotokol 1752-60 (Rigsarkivet, Viborg). Foto: Dorte Kook Lyngholm
  • Portrait of Matthias Vilhelm Huitfeldt. The Norwegian nobleman Matthias Vilhelm Huitfeldt owned Clausholm in the years 1758-1801. He was originally destined for a military career, but instead he became a landlord and official in the regional government of the monarchy. He was appointed as both prefect over the diocese of Viborg and sheriff over Hald and Skivehus counties. He became the longest seated landlord at Clausholm in the 18th century, and he and his wife Charlotte Emerantze Raben are buried in two large marble sarcophaguses in Voldum Church. Copyright: Clausholm painting. Photo: Michael Green.
  • Christian von der Maase og efterfølgende hans hustru Magdalene Susanne von der Maase (født Numsen) ejede Clausholm i Ã¥rene 1743-57. Christian, der var født med efternavnet Masius, blev i 1712 adlet med navnet von der Maase. For hans position som godsejer havde adelskabet bl.a. den praktiske konsekvens, at han fik de juridiske adelsprivilegier ’hals- og hÃ¥ndsret’ og ’sagefaldsret’, hvilket placerede ham i en meget central position i den lokale retshÃ¥ndhævelse pÃ¥ Clausholm. Ophav: Danmarks Adels Ã…rbog, bd. 30, 1913, s. 393.
  • Engraving of Clausholm's main building from 1767. When the Danish Atlas was published in the 1760s, it was repeatedly stated in the description of Clausholm that it was a "very old manor". In the middle of the 18th century, the estate was not only among the oldest in the country, but also among the largest. The estate farms produced 940 barrels of grain per year on land, which was distributed in an area south of the main farm in Galten, Sønderhald and Øster Lisbjerg shires. The estate stretched over 116 farms and 56 houses spread over 21 villages and had a population of around 1,000 people. Copyright: Erik Pontoppidan: The Danish Atlas, bd. IV, 1768.
  • I 1700-tallet var landdistrikterne inddelt i to forskellige typer af underretskredse: herreder og birker. Birkerne var retskredse, der omfattede befolkningen pÃ¥ et gods, hvis ejer var indehaver af adelsprivilegiet ’birkeret’. PÃ¥ flere herregÃ¥rde blev der opført en særlig bygning til at huse birkets domstol, birketinget, hvor birkedommeren en gang om ugen satte retten. PÃ¥ billedet ses herregÃ¥rden Voergaards birketinghus, der i 2010 igen kunne tages i anvendelse efter en gennemgribende restaurering. Foto: Voergaard Slot
  • Tingbogen fra Clausholm birkeret i Ã¥rene 1752-60 rummer omkring 1000 tætskrevne sider. PÃ¥ den opslÃ¥ede side kan man følge begivenhederne under skovhugstsagen mod møllerenken Kiedde M. Huusher fra Revens Mølle ved Voldum. PÃ¥ siderne her beskrives bl.a. det dramatiske optrin, hvor ridefogeden afviste enkens tilbud om at betale for det ulovligt skovede træ. At sagen blev ført for retten er bemærkelsesværdigt, idet godsejerne pÃ¥ Clausholm havde ret til at opkræve deres undergivnes bøder for brud pÃ¥ straffelovgivningen, uden at der blev fældet dom. Herskabets konflikt med møllerenken var formentlig sÃ¥ optrappet, at man ønskede at anvende birkeretten til at statuere et eksempel. Ophav: Clausholm birkedommer, justitsprotokol 1752-60 (Rigsarkivet, Viborg). Foto: Dorte Kook Lyngholm
  • I overensstemmelse med lovgivningens forskrifter blev alt, hvad der blev sagt og fremlagt i retssalen, noteret ned i en dertil indrettet protokol. Tingbogen pÃ¥ billedet dækker kun en periode pÃ¥ 8 Ã¥r, men fylder ikke desto mindre omkring 1000 tætskrevne sider. I 1750’erne var det birkeskriver Las Møller fra Aarslev Mølle, der uge efter uge førte pennen, nÃ¥r retten blev sat pÃ¥ Clausholm birketing. Hans mange optegnelser er kilden til, at vi i dag har mulighed for at komme helt tæt pÃ¥ de begivenheder, der udspillede sig i birketingstuen pÃ¥ Clausholm. Ophav: Clausholm birkedommer, justitsprotokol 1752-60 (Rigsarkivet, Viborg). Foto: Dorte Kook Lyngholm
  • I 1700-tallet var det Christian V’s Danske Lov fra 1683, der var gældende ret. Her pÃ¥ billedet ses Mogens Skeel (1650-94) til Fussingø’s eksemplar af lovbogen. Bogen pÃ¥ billedet er trykt i København i 1683, hvorefter Mogens Skeel i 1688 skrev sit navn i bindet. Der er er altsÃ¥ tale om en af de udgaver af Danske Lov, der blev trykt i forbindelse med lovens udstedelse. Som man kan se, er eksemplaret meget slidt, og som godsejer med ansvar for meget væsentlige omrÃ¥der i den lokale retspleje, kunne der jo være god grund for Mogens Skeel til at anvende lovbogen flittigt. PÃ¥ opslaget fra Lovens 6. bog, kunne Mogens Skeel bl.a. læse, at han som herskab havde ret til bøder pÃ¥ 6 og 12 rigsdaler for hhv. kvinder og mænds lejermÃ¥l (sex uden for ægteskab). Ophav: Gammel Estrup – HerregÃ¥rdsmuseet Foto: Dorte Kook Lyngholm
TEMA UDARBEJDET AF:
DANSK CENTER FOR HERREGÃ…RDSFORSKNING
ADGANG:
RUNDVISNING EFTER AFTALE
FUNKTION:
CLAUSHOLM GODS
FIND VEJ

CLAUSHOLM

I 1700-tallet var godsejerne en integreret del af enevældens lokale retsvæsen. På Clausholm spillede godsejerne en meget aktiv rolle, bl.a. som anklager og bødetager i straffesager, og de brugte godsets birkeret både til magtdemonstrationer og til at vise nåde overfor beboerne på Clausholm gods.

GALLERI

TEMA
Retsvæsenet på 1700-tallets godser
Offentlig anklager og forligenes herre
Det magtfulde herskab – skovhugstens pris
Det nådige herskab – ugift, fattig og forælder