DEN SIDSTE JENISCH OG HERREGÅRDSLANDSKABET PÅ KALØ

Af Lea Glerup Møller, museumsinspektør, Museum Østjylland

Afslutningen på Anden Verdenskrig betød også afslutningen på slægten Jenisch’s tilknytning til Kalø. Godset blev i 1945 konfiskeret af den danske stat som tysk ejendom, men sporene findes endnu i landskabet. Familien Jenisch har sat sine solide aftryk på det herregårdslandskab, som kan opleves omkring Kalø i dag. 

Jenisch Haus i Altona. Familien Jenisch’s landsted i forstaden Altona udenfor Hamborg blev opført 1834. Senere flyttede familien til godser i Holsten og Jenisch Haus blev solgt til bystyret i perioden mellem Første og Anden Verdenskrig og er i dag indrettet som kunstmuseum. Foto: Mikael Frausing

I 1933 var der generationsskifte i Jenisch-familien, da den ældste søn Wilhelm von Jenisch blev myndig og kunne overtage familiens besiddelser. De omfattede to godser Blumendorf og Altfresenburg i Holsten, dertil kom landstedet Jenisch Haus i udkanten af Hamburg, samt deres danske herregård Kalø i det bakkede landskab lidt uden for Rønde.

Det var forældrene, Martin og Thyra von Jenisch, der var begyndt at bruge Kalø som deres danske sommerhus, smukt placeret ved de store skove ned mod Kalø Vig. Fra omkring 1920 havde de hvert år bragt deres fem børn med til Kalø for at holde sommerferie.

Anden Verdenskrig

Da Thyra von Jenisch blev enke overtog hun styringen af godserne og fortsatte med at holde sommerferie på Kalø, også efter hun overlod godset til sin ældste søn. I august 1939 var hun, hendes to døtre og den yngste søn på Kalø, da der kom besked hjemmefra, at de ældste sønner var indkaldt til militærtjeneste. Dagen efter drog familien ud på den 400 km lange rejse hjem til Nordtyskland, og den første september begyndte Anden Verdenskrig med Tysklands angreb på Polen.

Mindestenen over Wilhelm von Jenisch blev sat op ved en privat ceremoni den 13. juli 1944 med deltagelse af godsets ansatte. Foto: Museum Østjylland

Krigen fik store konsekvenser for Jenisch-familien, hvor alle tre brødre var officerer i den tyske hær. Wilhelm von Jenisch omkom i Grækenland i 1943, og en anden bror omkom samme år ved østfronten. Den yngste søn Johan von Jenisch blev herefter hjemkaldt og gjorde tjeneste i Silkeborg ved tyskernes militære hovedkvarter i Danmark.

Han havde arvet Kalø efter broderen, og det blev bemærket, at han som sine brødre før ham ikke bar uniform under sine lejlighedsvise besøg på Kalø. I det hele taget får man det indtryk, at Jenisch-familien, på trods af Besættelsen, var afholdte og omgivet med stor respekt blandt godsets ansatte. I 1944 blev der i skovene ved Kalø opsat en mindesten over Wilhelm von Jenisch betalt af godsets ansatte.

Gut Blumendorf. Familien Jenisch’s gods i Holsten, hvor familien bosatte sig efter Martin Rücker Jenisch havde trukket sig tilbage fra sin embedskarriere i 1913. Efter Anden Verdenskrig måtte man forlade hovedbygningen, og først i 2006 flyttede Jenisch-familien atter ind i hovedbygningen på Blumendorf. Foto: Lobsterboy/Wikimedia Commons

Johan von Jenisch var til stede ved den stilfærdige afsløring, men det sandsynligvis sidste gang han besøgte Kalø. Efter krigens afslutning blev Kalø konfiskeret af staten som tysk ejendom. I øvrigt blev også familiens tyske godser inddraget af de engelske tropper og delvis eksproprieret af den tyske stat efter krigens afslutning.

Herregårdslandskabet omkring Kalø

Kalø er forblevet statsejendom. De store skove drives af Naturstyrelsen, og sekretariatet for Nationalpark Mols Bjerge er rykket ind på Jagtslottet.

Landskabet er stærkt præget af Jenisch-familiens tid på herregården. Det gælder først og fremmest de bygninger de fik opført, såsom Jagtslottet, Thyrahytten og en mindre ombygning på Kalø Hovedgård, men også mange andre steder finder man spor efter familien. Mindestenen over Wilhelm von Jenisch er allerede nævnt, og i Bregnet Kirke er indsat Jenisch-familiens våbenskjold efter en restaurering i 1872.

Familien Jenisch har også sat sit aftryk på den gamle hovedbygning på Kalø fra 1710. Det lille tårn ved siden af midterkvisten er tegnet af Hack Kampmann og sat på bygningen omkring 1910. Foto: Bent Olsen

Slotsruinen på Kalø nød i særlig grad Jenisch-familiens opmærksomhed. I 1902 stod Nationalmuseet for en arkæologisk udgravning af ruinen. En del af udgifterne blev betalt af Jenisch, som i samme ombæring fik området fredet og åbnet for offentligheden. Ruinen blev hurtigt et tilløbsstykke, og for at imødekomme de mange besøgende blev fredningen udvidet og en parkeringsplads anlagt.

Rønde ligger som nabo til Kalø, og byens vækst var en udfordring som skiftevis blev støttet og bremset af godsets ejere. Jenisch-familien afgav villigt jord til byen til etablering af bl.a. kolonihaver, en tennisbane og Kalø Vandrerhjem.

Når talen faldt på at afhjælpe den tiltagende trafik med veje eller jernbaner hen over godsets område, var det dog en ganske anden sag. Det kunne ikke komme på tale. I 1938, da sådanne planer var vidt fremskredne, greb godsejer Wilhelm von Jenisch til det drastiske skridt at gennemføre en storstilet frivillig fredning af godsets områder, der hermed kunne friholdes fra anlægsarbejder.

Rønde måtte leve med sine trafikproblemer i endnu 50 år, men Jenisch-familiens skønne sommerhus-rige var bevaret intakt. Det kom også senere naturelskere til gode. Da Nationalpark Mols Bjerg blev oprettet i 2009 indgik Kalø-fredningen i sin helhed som nationalparkens vestligste område.

Det grønne område viser udstrækningen af Nationalpark Mols Bjerge. Øverst i venstre hjørne Kalø området med skovene og Kalø borgruin. Kort fra Nationalpark Mols Bjerge. Nationalpark Mols Bjerge: http://nationalparkmolsbjerge.dk/

Litteratur

Friborg Hansen, Vilfred (2013): Kalø. Slottet og godset i 700 år, Odder

Laursen, Jesper (2009): Herregårdsjagt i Danmark, Gylling

Møller, Lea og Vedsted, Jakob (2011): Syv herregårde. Udvalgte historier fra herregårdende i Nationalpark Mols Bjerge, Randers

Vinding, Rita (1996): Arbejdsmænd på Røndeegnen, Rønde