HERSKABELIG REKREATION ─ SLÆGTEN JENISCH PÅ KALØ 1825-1945

Af Lea Glerup Møller, museumsinspektør, Museum Østjylland

 

) Martin Johan Jenisch (1760-1827) overtog Kalø i 1825 efter gentagne mislykkede forsøg på at afhænde herregården på auktion. Herregården blev et skattet for Jenisch-familien, der beholdt den indtil Anden Verdenskrig

Martin Johan Jenisch (1760-1827) overtog Kalø i 1825 efter gentagne mislykkede forsøg på at afhænde herregården på auktion. Herregården blev et skattet for Jenisch-familien, der beholdt den indtil Anden Verdenskrig

I slutningen af 1800-tallet begyndte Kaløs ejere, familien Jenisch fra Holsten, at tage regelmæssige og længere ophold på deres danske herregård. Kalø Hovedgaard lå – og ligger – smukt placeret ved Kalø Vig i nærheden af Rønde. Der blev opdrættet vildt til store efterårsjagter i herregårdens skove, og da baron Jenisch blev gift og fik børn, begyndte familien også at bruge Kalø til sine sommerferier. Jenisch’erne fik opført en række bygninger på Kalø, der alle bar præg af periodens smag for nationale og historiske temaer.

 

Kalø sættes på auktion 1824

I september 1824 blev der holdt auktion over herregården Kalø. Landbrugskrisen i Danmark havde ramt godset med stor kraft, og ejeren Mette Leemeier måtte i flere omgange søge om udsættelse på udestående skatterestancer. Det lykkedes ikke at få afsat Kalø ved auktionen, men kort efter meldte en køber sig fra uventet kant. Den stenrige købmand og bankmand fra Hamborg, Martin Johan Jenisch, købte Kalø for 80.000 rigsdaler.

Købet var usædvanligt, og man må spørge sig selv, hvilken interesse en købmand i Hamborg havde i et gods på Djursland? En mulig forklaring kan være, at kongen (måske) i de foregående års krisetider havde lånt penge hos Jenisch, og at købet af Kalø var del af en større kabale. Gælden til Jenisch kunne da blive tilbagebetalt, når statens indestående i manglende skattebetalinger fra Kalø blev frigivet. I et marked uden købere overtog Jenisch som kreditor simpelthen ejerskabet til den danske herregård.

Kalø og slægten Jenisch

Da Martin Johan Jenisch besøgte sit nyerhvervede gods i 1825, bestod Kalø af selve Kalø Hovedgård, dertil 99 fæstegårde, Bregnet Kirke og Thorsager Kirke, to møller, to kroer og en del husmandssteder.

Kalø Hovedgård er opført i bindingsværk omkring 1710. Hovedgården fungerede til daglig som forvalterens bolig, men når herskabet fra Holsten kom på besøg i sommerferier eller på efterårsjagter måtte familien rykke ud. Foto Bent Olsen

Kalø Hovedgård er opført i bindingsværk omkring 1710. Hovedgården fungerede til daglig som forvalterens bolig, men når herskabet fra Holsten kom på besøg i sommerferier eller på efterårsjagter måtte familien rykke ud. Foto Bent Olsen

Det var imidlertid ikke tanken, at Kalø herefter skulle være bolig for Jenisch-familien. Kalø var en investering og blev derfor drevet af en godsinspektør. Adolf Olsen, en 31-årig landmand fra Fyn blev ansat til jobbet.

Ved sin død var Jenisch Hamborgs rigeste mand, og den ældste søn arvede bankforretningen. Han investerede store dele af sin arv i at gøre familien til godsejere i Holsten. Allerede i 1828 købte han godset Blumendorf og i 1834 nabogodset Alfresenburg. I samme periode opførte han i udkanten af Hamburg Jenisch Haus som et landsted og sommerresidens for familien. Kalø tilfaldt også ham, men han viste ikke sin danske herregård stor interesse. Angiveligt forsøgte han at sælge Kalø til godsinspektøren Adolf Olsen, men det kom der ikke noget ud af. Han fortsatte med at drive godset som ansat, indtil han overlod pladsen til sin søn, som senere endnu overlod pladsen til sin nevø, Engelbrekt Olsen.

Herskabelig rekreation på Kalø

Jenisch Haus i Hamborg opført i 1834 som et landsted for Jenisch-familien. Huset er tegnet af den preussiske hofarkitekt Karl Schinkel og i dag indrettet som museum. Foto: Mikael Frausing

Jenisch Haus i Hamborg opført i 1834 som et landsted for Jenisch-familien. Huset er tegnet af den preussiske hofarkitekt Karl Schinkel og i dag indrettet som museum. Foto: Mikael Frausing

I 1881 var der generationsskifte i Jenisch-familien, da den unge Martin Johan Rücker Jenisch overtog bankforretningen, godserne i Holsten og Kalø.

I modsætning til de tidligere ejere havde han allerede fra begyndelsen  interesse for at gå på jagt i skovene omkring herregården. Herskabsjagt defineret som sportsjagt mere end jagt for fødens skyld blev udbredt i anden halvdel af 1800-tallet, og spillede en fremtrædende rolle på mange herregårde i perioden 1850-1930.

Martin Johan Rücker Jenisch var en mand af tiden og investerede også penge og energi i storstilede jagter. Både på sit holstenske gods Blumendorf, som nu var slægtens hovedsæde, og på det noget mindre Kalø blev driften omlagt til også at omfatte opdræt og pleje af vildt. Det var godsinspektøren Engelbrekt Olsen, der havde til opgave at sørge for et stort udbytte af rådyr, harer og fasaner ved herskabets efterårsjagter. Selskabeligheden nåede efterhånden et sådant omfang, at den gamle hovedgård på Kalø ikke slog til.

I 1898 fik han opført et nyt jagthus ved Kalø (i dag kaldet ’Jagtslottet’), hvor han kunne bo med sine gæster under sine besøg. Huset var tegnet af Hack Kampman og var opført i bindingsværk med en tidstypisk sværmen for det nordiske og det historiske.

Jagtslottet ved Kalø blev opført i 1898 efter familien Jenisch begyndte at tage længere ophold ved Kalø. Herefter var det ikke længere nødvendigt, at forvalteren rømmede hovedgården når herskabet kom på besøg. I dag holder sekretariatet for Nationalpark Mols Bjerge til i huset.

Jagtslottet ved Kalø blev opført i 1898 efter familien Jenisch begyndte at tage længere ophold ved Kalø. Herefter var det ikke længere nødvendigt, at forvalteren rømmede hovedgården når herskabet kom på besøg. I dag holder sekretariatet for Nationalpark Mols Bjerge til i huset.

I 1905 giftede Jenisch sig med Thyra von Grothe, og Kalø var tydeligvis et skattet sted, som han ønskede at dele med sin hustru. Han fik opført et lille lysthus, Thyrahytten, der blev præsenteret ved parrets første besøg på Kalø. Året efter fik ægteparret barontitel og kunne herefter kalde sig ’von Jenisch’.

Familien forøgedes med fem børn, og efter afslutningen på Første Verdenskrig blev Kalø rammen om langvarige ferieophold i sommerperioden. For godsejerfamilien fra Holsten blev Kalø et dejligt sommerhus, hvor familien kunne udfolde et herskabeligt landliggerliv i traditionel forstand. Ferierne var helliget rekreation og oplevelser i det fremmede. Familien modtog gæster fra de omkringliggende godser og havde indimellem også gæster med fra Tyskland.

 

Den sidste Jenisch på Kalø.

Martin von Jenisch opnåede barontitel i 1906. Her er han fotograferet 1913 efter han havde fratrådt sin stilling som diplomat og trukket sig tilbage til godset Blumendorf i Holsten. Foto: Scherl

Martin von Jenisch opnåede barontitel i 1906. Her er han fotograferet 1913 efter han havde fratrådt sin stilling som diplomat og trukket sig tilbage til godset Blumendorf i Holsten. Foto: Scherl

Gennem de følgende tyve år tilbragte familien Jenisch somrene på Kalø. Men udbruddet af Anden Verdenskrig fik store konsekvenser for Jenisch-familien og deres tilknytning til Kalø.

To af familiens tre sønner omkom i løbet krigen som officerer i den tyske hær. Den yngste søn, Johan, blev hjemkaldt fra østfronten, og som eneste overlevende søn var han også blevet ejer til Kalø.

Efter krigens afslutning blev Kalø beslaglagt og konfiskeret af den danske stat som tysk ejendom. De fredninger som Jenisch-slægten havde fået gennemført blev opretholdt, men godsets besiddelser overgik til staten.

 

Litteratur:

Friborg Hansen, Vilfred (2013): Kalø. Slottet og godset i 700 år, Odder

Møller, Lea og Vedsted, Jakob (2011): Syv herregårde. Udvalgte historier fra herregårdende i Nationalpark Mols Bjerge, Randers