JAGTSLOTTET PÅ KALØ

Af Lea Glerup Møller, museumsinspektør, Museum Østjylland

 

”Ved Baronens Jagtbesøg på Kalø Efteraaret 1897 blev Beslutningen taget angaaende Bygningen af Jagthuset”, skrev godsinspektør Engelbrekt Olsen i sine langt senere erindringer. Indtil da havde det været nødvendigt, at godsinspektøren og familie rømmede hovedbygningen, når herskabet kom på besøg. Men med opførelsen af jagthuset var der igen en egentlig herskabsbolig på Kalø – for første gang siden borgen blev nedrevet i 1600-tallet.

 

Tegninger til ’Kalø Jagthus’ af Hack Kampmann omkring 1898. Huset var opført i bindingsværk og inspireret af nordiske og nationale motiver. Foto: Nationalpark Mols Bjerge.

Tegninger til ’Kalø Jagthus’ af Hack Kampmann omkring 1898. Huset var opført i bindingsværk og inspireret af nordiske og nationale motiver. Foto: Nationalpark Mols Bjerge.

Et jagthus på Kalø

Opførelsen begyndte året efter, og det blev et storslået sommer- og jagthus helt i tråd med tiden, hvor de fleste arkitekter var leveringsdygtige i sommerboliger i snart enhver stilart. På dette tidspunkt var også det danske borgerskab begyndt at drage mod kysterne i sommermånederne, hvor de fik opført passende sommerboliger.

 

Hack Kampmann

Arkitekten Hack Kampmann (1856-1920), som mellem 1898 og Første Verdenskrig flere gange vendte tilbage til Kalø og udførte tegninger til bygninger på Kalø. Foto: Wikimedia Commons.

Arkitekten Hack Kampmann (1856-1920), som mellem 1898 og Første Verdenskrig flere gange vendte tilbage til Kalø og udførte tegninger til bygninger på Kalø. Foto: Wikimedia Commons.

Jagthuset blev tegnet af tidens store danske arkitekt, Hack Kampmann (1856-1920). Opført i bindingsværk var den nye bolig en fantasifuld bygning i nationalromantisk stil med referencer til Jenisch-familiens holstenske baggrund.

Det sort-hvide bindingsværk passer til den gamle Kalø Hovedgård fra 1710, men karakteristisk nok er huset vendt mod syd med en smuk udsigt over Kalø Vig og i nærheden af de udstrakte jagtmarker. Køkkenet fandtes i kælderen. Førstesalen var indrettet med dagligstue og familiens egne værelser, men loftsetagen blev udstyret med flere gæsteværelser. I stueplanen var en stor spisestue, der dannede rammen om bl.a. middagsselskaber efter jagt.

I spisestuen er der freskomalerier med jagtmotiver, og på modsatte endevæg fra de store panoramavinduer en gengivelse af udsigten. På denne måde kunne de gæster, der sad med ryggen til vinduerne, også kunne nyde skovene, kysten, vandet og Kalø slotsruin.

Opførelsen af Jagthuset blev i øvrigt anledning til at nært venskab mellem Engelbrekt Olsen og arkitekten Hack Kampmann, der ligeledes var meget jagtinteresseret. Olsen beretter om, at han og Kampmann ikke alene var på jagt sammen på Kalø, de var også mindst en gang på jagt ved Varde. Senere vendte Hack Kampmann tilbage til Kalø, hvor han tegnede Thyrahytten til Jenisch’s kommende brud og også stod for en ombygning af den gamle Kalø Hovedgård.

Jagthuset er indvendigt rigt udsmykket af kunstneren Karl Hansen Reistrup, der gennem mange år arbejdede sammen med Kampmann. Foto: Nationalpark Mols Bjerge.

Jagthuset er indvendigt rigt udsmykket af kunstneren Karl Hansen Reistrup, der gennem mange år arbejdede sammen med Kampmann. Foto: Nationalpark Mols Bjerge.


Spisestuen på Kalø fotograferet i 1946 før statens konfiskation af Kalø trådte i kraft. Foto: Nationalpark Mols Bjerge.

Spisestuen på Kalø fotograferet i 1946 før statens konfiskation af Kalø trådte i kraft. Foto: Nationalpark Mols Bjerge.

Jagtselskaber og sommerferier

Jenisch tog sin nye sommer- og jagtresidens i brug første gang d. 18. oktober 1900, hvor han kom i følgeskab med et par gæster for at gå på jagt. Engelbrekt Olsen fortæller:

De øvrige rum var udsmykket med motiver fra den nordiske mytologi, fx verdenstræet Yggdrasil der breder sine grene ud over forhallen på første sal. I kaminsalen finder man en mytologisk kriger med vinger på hjelmen. Foto: Nationalpark Mols Bjerge.

De øvrige rum var udsmykket med motiver fra den nordiske mytologi, fx verdenstræet Yggdrasil der breder sine grene ud over forhallen på første sal. I kaminsalen finder man en mytologisk kriger med vinger på hjelmen. Foto: Nationalpark Mols Bjerge.

”De Herrer Oscar Rücker og Carl v. Bülow  var med. Gæsterne havde ingen Anelse om Jagthusets Tilblivelse, og det morede Baronen og mig meget at se de Herres Forbavselse, da de paa ganske kort Afstand blev dette var. Besøget varede til 28. oktober og blev der nedlagt 12 Bukke. ”

Oscar Rücker var Martin Rücker Jenischs bror. Carl von Bülow var formodentlig en fætter, idet onkelen Bernhardt Bülow havde to sønner, Bernhardt og Carl. Fætteren Bernhardt von Bülow var i øvrigt preussisk udenrigsminister fra 1897 og rigskansler fra 1900-1909

Jagterne, hvor herskabet deltog, var samlet på få dage i efteråret, mens arbejdet med at sikre den bedst mulige jagtoplevelse til herskabet var en helårsbeskæftigelse for godsinspektøren, skovrideren og skytten på godset.

Jagthuset med den særprægede og fantasifulde arkitektur blev senere også en perfekt ramme om et familie- og sommerferieliv. Når man står foran huset i dag, kan man sagtens forestille sig den forventningens glæde, som Jenisch-familiens fem børn kan have oplevet ved ankomsten til Kalø.

Huset var i sig selv som taget ud af et eventyr, men dertil kom de store skove, hvor man kunne gå på opdagelse, dage ved stranden med badning og leg, ture til ruinen og de lange sommerdage og aftener. Det var barndommens rige for børnene i Jenisch-familien.

Jagtslottet på Kalø

Ærgrelsen og bitterheden var stor hos den voksne Johan von Jenisch, som i 1945 blev tvunget til at afgive Jagthuset og det øvrige Kalø Gods til den danske stat. Med sig fik han kun nogle få personlige effekter.

Siden blev huset i folkemunde kendt som Jagtslottet, og står endnu som et minde om den sidste store herskabstid på Kalø.

) ’Jagtslottet’ på Kalø huser i 2017 sekretariatet for Nationalpark Mols Bjerge. Foto: Nationalpark Mols Bjerge.

’Jagtslottet’ på Kalø huser i 2017 sekretariatet for Nationalpark Mols Bjerge. Foto: Nationalpark Mols Bjerge.

Videre læsning

Friborg Hansen, Vilfred (2013): Kalø. Slottet og godset i 700 år, Odder

Møller, Lea og Vedsted, Jakob (2011): Syv herregårde. Udvalgte historier fra herregårdende i Nationalpark Mols Bjerge, Randers

Thygesen, Oluf (1984): Herregaardsliv paa Kalø i et halvt Aarhundrede. Erindringer fra Kalø Gods ved forh. godsinspektør, O. Thygesen Kalø

Desuden er benyttet Engelbrekt Olsens håndskrevne erindringer, der forefindes på Rigsarkivet Viborg.