TILBAGE TIL HERREGÅRDSKORTET

KJELDGÅRD

Galleri

Godsejerens magt – Kjeldgård og bønderne i 1700-tallet

  • I 1747 blev Herluf Jensen adlet og tog navnet Stjernholm. Det var et trin op ad den sociale rangstige og en understregning af familiens fremgang de forløbne årtier. Mange af familiens medlemmer gjorde militær karriere og navnet Stjernholm gik igen flere gange blandt officerer i 1800-tallet. Dansk Adels Aarbog 1929, s. 277ff
  • Rasmus Stjernholm (1712-1777) arvede både herregård og adelstitel i 1755. Samme år giftede han sig med Anne Kirstine Øllegaard Hvas (1731-1783). Foto: Dansk Adels Aarbog 1929, s. 277ff.
  • Anne Kirstine Øllegaard Hvas (1731-1783) havde ligesom Rasmus Stjernholm forældre, der havde arbejdet sig op fra forpagtere til godsejere. Foto: Dansk Adels Aarbog 1929, s. 277ff
  • Generalhoverireglement for Kjeldgård 1770 var en udførlig angivelse af afgifterne for hver enkelt fæstegård i landsbyerne Selde, Floutrup og Lendum, og detaljeret fordelt på landgilde i form af rug, byg, havre og hoveri i form af ’spanddage’ og ’gangdage’. Generalhoverireglement Kjeldgård, 57: Hald og skivehus Amter, Rentekammeret, Rigsarkivet København.
  • ”Sagen andlagt af Junker Sr. Friederich de Stiernholm contra Poul Jensen af Schammergaard”, står der i justitsprotokollen den 16. juni 1783. Sagen endte med at fæstebonden blev dømt for at have misrøgtet gården og blev sat ud. Kilde: Rigsarkivet Viborg, B43-A-4, Sallinglands herreder, Justitsprotokol, nr. 4 1780-1787, s. 187a
  • På kortet over Kjeldgård fra 1825 ses tydeligt den store avlsgård mod syd og den herskabelige have mod øst. Ved folketællingen i 1801 bestod herregårdens ansatte til både ladegården og på selve herregården af i alt 14 tjenestefolk, herunder en ’student’, der underviste børnene. Foto: ’Kort over Hovedgaarden Kjeldgaard’ 1815 (udsnit), Geodatastyrelsen.
  • Vi zoomer ud og ser hele matrikelkortet for Kjeldgård fra 1815 og efter salget af fæstegårdene. Kjeldgård var stadig en meget stor gård, og som kortet viser, opretholdt herregården hovedparten af sine jordbesiddelser intakt til den nye ejer, præsten Frands Vilhelm Trojel. Han beholdt herregården i omtrent ti år, men Kjeldgaard blev i modsætning til andre herregårde ikke udstykket. Endnu i 1850 var herregårdens besiddelser på hele 35 tønder hartkortn. Foto: ’Kort over Hovedgaarden Kjeldgaard’ 1815 (udsnit), Geodatastyrelsen.
  • Christence Juel var gift med Jørgen Rosenkrantz, der gjorde karriere som forstander ved både Sorø Akademi og Herlufsholm. Han endte i økonomiske problemer og måtte sælge alle sine herregårde, herunder de som hustruen havde arvet efter sin far. Portræt på Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot. Foto: Johan Thim
TEMA UDARBEJDET AF:
DANSK CENTER FOR HERREGÅRDSFORSKNING
ADGANG:
ADGANG TIL GÅRDSPLADSEN
FUNKTION:
LANDBRUG
FIND VEJ

KJELDGAARD

Slægten Stjernholm ejede herregården Kjeldgård i 100 å fra 1709 til 1810. Som herregårdsejere havde Stjernholm’erne på Kjeldgård magt over andre mennesker, de tanker de gjorde sig og deres dispositioner for driften havde stor indflydelse på, hvilke livsbetingelser godsets fæstebønder var underlagt.

GALLERI

TEMA
Godsejerens magt – og livet for deres bønder
Kjeldgårds landsbyer
Kjeldgårds generalhoverireglement 1770
Sagen mod Poul Jensen 1783
Salget af fæstegårdene 1800-1810
Kjeldgård gennem 500 år