1525. Mellem mange ejere

Af cand.theol. Anders Sinding, Gammel Estrup РHerreg̴rdsmuseet

I 1525 var Gammel Estrup endnu samlet under samme ejer, men da der blev holdt skifte nogle år senere, blev herregården delt mellem de to søskende Niels og Ide Brock. Det var begyndelsen på en længere periode, hvor ejerskabet til Gammel Estrup med bygninger, marker, skove, fæstegårde og kirker var delt mellem fire adelsslægter Gyldenstierne, Ulfstand, Brock og Bryske.

Våbenskjolde for slægterne Brock, Bryske, Gyldenstierne og Ulfstand. Foto: Danmarks Adels Årbog og Dansk Adelsforening.

Kirkerne omkring Gammel Estrup

Når man i dag besøger landsbykirkerne omkring Gammel Estrup, kan man i bygninger og inventar følge den splittelse, som i 1500-tallet betød, at Gammel Estrup en overgang var delt mellem hele fire forskellige familier.  Gyldenstiernernes stolestader i Øster Alling kirke, kalkmalerier i Auning kirke og en gravsten fra Ulfstanderne i Fausing kirke fortæller en historie om selvbevidste adelsfamilier, der konkurrerede om ressourcer og indflydelse. Og som gerne tog kirkerummet i brug i deres iscenesættelse.

Et splittet land

Kampen mellem katolikker og protestanter ulmede gennem 1520’ernes Danmark og omfattede snart hele landet fra konge og adel til borgere og bønder. Kampene stod ikke kun mellem forskellige religiøse opfattelser, men var også en kamp om selve magten i landet. I 1534 førte uroen til, at der rejste sig et socialt oprør under ledelse af Skipper Clement (død 1536), hvor bønder og borgere drog gennem Nordjylland og angreb adelens og biskoppernes herregårde, der i flere tilfælde blev nedbrændt.

Adelsmanden Niels Brock (død 1534) fra Gammel Estrup var med, da den jyske adelshær i efteråret 1534 red mod Aalborg for at stoppe Skipper Clement og hans bondehær. De mødtes ved Svenstrup den 16. oktober 1534, hvor adelen led et totalt nederlag. Niels Brock døde af sine sår senere samme år.

 

Gregers Ulfstand arvede en andel af herregården Gammel Estrup efter sine forældre, og boede på herregården til sin død i 1582. Hans hustrue Karen Banner fik lavet denne gravsten i Fausing Kirke. Gravsten fra Fausing Kirke over Gregers Ulfstand og Karen Banner. Foto: Wikimedia Commons

Et splittet gods

Niels Brock regnede Gammel Estrup som sit hovedsæde, men var dog ikke eneejer. I 1529 havde han ved skiftet efter sin far arvet to tredjedele af godset, mens hans søster Ide (død 1531) i henhold til datidens arveregler havde arvet en tredjedel. Skiftepraksis var så grundig, at man ofte delte selve hovedgården. Man skal forestille sig, at de to søskende og deres familier i perioder måtte dele herregårdens rum og fløje imellem sig.

Ide Brock døde allerede i 1531, og hendes mand Truid Ulfstand overtog hendes andel, som atter senere gik i arv til parrets søn, Gregers Ulfstand (død 1582). Efter Niels Brocks død i 1534 blev delingen af herregården yderligere kompliceret. Hans børn var endnu umyndige, og deres moder Jytte Podebusk (død 1573) giftede sig nogle år senere med Knud Gyldenstierne (død 1560), den tidligere biskop i Odense. Efter Reformationens indførelse i 1536 var han blevet fængslet og frataget sit embede, men blev atter taget til nåde og fortsatte sit liv som adelig godsejer og kongelig lensmand. Med ægteskabet fik han nu del i Gammel Estrup.

Knud Gyldenstierne var en selvrådig herre og ikke den bedste stedfar for Niels’ søn, Lave Brock (død 1565). Lave opholdt sig da heller ikke meget på Gammel Estrup, men overtog dog sin arv i herregården i 1559. Blot seks år senere led han samme skæbne som sin fader og døde efter et slag. Og endnu engang var arvingerne umyndige, hvorfor hans enke måtte bestyre besiddelserne på vegne af parrets børn.

En andel af Gammel Estrup var dog fortsat hos Gregers Ulfstand, og da hans datter Ide Ulfstand i 1577 blev gift med en Bryske fik endnu en adelsslægt andel i Gammel Estrup.

 

Store egoer på herregårdene og i kirkerne

Omkring 1580 var situationen således, at adskillige adelsslægter havde andel i og interesser i Gammel Estrup: Brock, Gyldenstierne, Ulfstand og Bryske.

Delinger af herregårde, hvor man delte både bygninger, marker, skove, fæstegårde og kirker var ret almindelige i tiden. Gentagne arvedelinger kunne betyde enden på selv store godser, og i mange tilfælde kendes også til daglige stridigheder mellem beboerne. På Clausholm opførte Ellen Gøye eksempelvis et stenhus så tæt ved sin svigerindes hus, at hendes vinduer ikke kunne lukkes op! På Gammel Estrup vidnes der også om stridigheder. Knud Gyldenstierne klagede blandt andet over, at Gregers Ulfstand forhindrede brugen af værelser og bygninger på herregården samt om uretmæssigt byggeri på jorden.

Anden halvdel af 1500-tallet var ogsÃ¥ en tid, hvor adelen fandt nye mÃ¥der at markere sig i samfundet pÃ¥ [link: Rosenholm]. Nye pragtbyggerier pÃ¥ herregÃ¥rdene skulle kaste glans over adelen, men det gjaldt ogsÃ¥ i kirkerne, som blev udstyret med gravmæler, epitafier, nye prædikestole og anden udsmykning, som naturligvis blev forsynet med givernes og slægtens vÃ¥benskjold. I kirkerne omkring Gammel Estrup ser man tydeligt markeringer fra de adelsfamilier, som havde andele i ejerskabet – Gyldenstierne, Ulfstand, Brock og Bryske – der, næsten som i et vÃ¥benkapløb, har konkurreret om at markere sig i hver sin kirke. Delingen mellem flere slægter medførte derimod, at der i modsætning til mange andre herregÃ¥rde ikke kom nogen ny hovedbygning pÃ¥ Gammel Estrup i 1500-tallet.

Da Eske Brock (1560-1625) vendte hjem fra sin europæiske dannelsesrejse, bosatte han sig på Gammel Estrup og begyndte en ihærdig og langvarig kamp for at bringe herregården tilbage på egne hænder under én ejer.

Herregårdsanlægget på Gammel Estrup med både avlsgård og hovedbygning er opført i begyndelsen af 1600-tallet efter det lykkedes Eske Brock at bringe herregården tilbage under én ejer. Foto: Morten Pedersen/Det Flyvende Kamera

Videre læsning:

Nicolaisen, Fritz (red.): Gammel Estrup, Randers Amts Historiske Samfund 1993