1825. EN NY ÆRA

Af Mikael Frausing, Dansk Center for Herregårdsforskning

 

I 1825 tog en ny generation over på Gammel Estrup, og dermed indledtes en ny æra, hvor herregården stod alene tilbage i det engang udstrakte godsimperium. En spektakulær fallit i begyndelsen af århundredet havde medført grevskabet Scheel’s opløsning, og bortsalget af hele syv herregårde. Minderne om fordums storhed, skandalen og faldet fra tinderne trak lange skygger over de efterfølgende generationer.

Christen Scheel og Christiane Pind blev gift i 1827, og dermed fik Gammel Estrup igen et ejerpar som boede på herregården. I stil med deres forgængere gennemførte parret en nyindretning af den gamle herregård, så Gammel Estrup kunne fremstå som en passende, herskabelig bolig i tidens stil. I Gammel Estrup – Herregårdsmuseets nyindretning fra 2015, blev der atter indrettet billardsal i hjørneværelset på anden sal. Foto: Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.

Christen Scheel og Christiane Pind blev gift i 1827, og dermed fik Gammel Estrup igen et ejerpar som boede på herregården. I stil med deres forgængere gennemførte parret en nyindretning af den gamle herregård, så Gammel Estrup kunne fremstå som en passende, herskabelig bolig i tidens stil. I Gammel Estrup – Herregårdsmuseets nyindretning fra 2015, blev der atter indrettet billardsal i hjørneværelset på anden sal. Foto: Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.

 

En ny start

I 1825 overtog Christen Scheel (1792-1844) ved sin faders død titlen som lensgreve og kunne flytte ind på slægtens gamle hovedsæde, Gammel Estrup, på Djursland. Men boet efter faderen var endnu ikke gjort op, og i første omgang fik den nyslåede greve hverken ejerskab til eller fuld råderet over godsets besiddelser.

Historien om Jørgen Scheels store forbrug indeholder også historien om den store Europa-rejse. I foråret 1796 ankom han til Napoli, som i slutningen af 1700-tallet var hovedstad i det store syditalienske dobbeltmonarki og vidt berømt for sin skønhed.Opdagelsen af Pompeji og Herculanum i årtierne forinden Jørgen Scheels rejse havde føjet nye attraktioner til den allerede dragende by. Jørgen Scheel opholdt sig i Napoli i mere end tre år, hvor han kastede sig ud i byens berømte såvel som berygtede selskabsliv. Napolibugten, Claude-Joseph Vernet: Vue du golfe de Naples, 1748. Wikimedia Commons

Historien om Jørgen Scheels store forbrug indeholder også historien om den store Europa-rejse. I foråret 1796 ankom han til Napoli, som i slutningen af 1700-tallet var hovedstad i det store syditalienske dobbeltmonarki og vidt berømt for sin skønhed.Opdagelsen af Pompeji og Herculanum i årtierne forinden Jørgen Scheels rejse havde føjet nye attraktioner til den allerede dragende by. Jørgen Scheel opholdt sig i Napoli i mere end tre år, hvor han kastede sig ud i byens berømte såvel som berygtede selskabsliv. Napolibugten, Claude-Joseph Vernet: Vue du golfe de Naples, 1748. Wikimedia Commons

Det begyndte snart at lysne en smule. Kommissionen, der forvaltede faderens bo, overdrog i 1827 godset til Christen Scheel. Samme år blev han gift og stiftede familie. Hustruen Christiane Pind (1796-1855) var datter af forvalteren på Gammel Estrup, og i august måned kunne parret præsentere deres førstefødte søn, som i overensstemmelse med slægtens tradition fik navnet Jørgen Scheel (1827-1889). Arvefølgen var sikret, men ville der overhovedet blive en arv at give videre til næste generation?

Reduktionen af Scheel-slægtens tidligere enorme godskompleks fortsatte ufortrødent med salget af herregården Scheel i 1828, og der gik endnu fem år før kommissionen satte punktum. Kort efter sin 40 års fødselsdag kunne Christen Scheel endelig – endelig – tage godset i besiddelse.

 

Gammel Estrup i 1800-tallet

Kontrasten til de tidligere generationer var dog til at få øje på. Faderen Jørgen Scheel (1768-1825) havde i 1786 arvet et af landets største og ældste godskomplekser, som siden godssamlingen i 1625 uden afbrydelser havde haft sin rygrad i de tre store herregårde: Ulstrup, Gammel Estrup og Scheel (nuværende Sostrup). Ganske vist var godset allerede da behæftet med betydelige gældsposter, men et vanvittigt overforbrug accelererede en udvikling, som snart var helt ude af kontrol [link til tema om Sostrup].

Christen Scheel.

Christen Scheel. Foto: Gamme Estrup – Herregårdsmuseet.

I 1807 blev grevskabet Scheel opløst, og senere endnu overtog en kommission godsets administration. For at dække den kolossale gæld begyndte den at sælge herregårdene én for én. Det store godskompleks smuldrede, hjulpet på vej af en økonomisk krise, hvor priserne på jord var helt i bund. I sidste ende overtog sønnen Christen kun Gammel Estrup – omtrent 1/3 af den godsmængde, og endnu mindre af rigdommen, som hans far havde arvet fyrre år tidligere.

Ikke kun i den økonomiske formåen, men også socialt gennemgik livet på Gammel Estrup store forandringer. Ægteskabet med borgerligt fødte Christiane Pind var en meget markant afvigelse fra den tradition, at Scheel’erne i århundreder havde giftet sig med andre medlemmer af den højeste adel. Men ægteskabet med forvalterens datter rummede også kimen til tilpasning til en ny tid og ny fremdrift.

En ny æra

Generationsskiftet 1825 markerede på mange måder et lavpunkt, hvor faldet fra tinderne og minderne om fordums storhed endnu tegnede billedet. En ny tid med ny fremdrift kunne imidlertid skimtes forude.

Christiane Pind

Christiane Pind. Foto: Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.

På Gammel Estrup omgav Christiane Pind sig med sine familiemedlemmer, som dermed kunne nyde godt af glansen fra en landets fine, gamle adelsslægter. Men den ambitiøse og fremstormende Pind-familie bragte borgerlige idealer om driftighed, forretningssans og økonomisk ansvarlighed. Både Christiane Pinds fader og hendes brødre endte alle med at eje store herregårde eller proprietærgårde på Djursland.

På Gammel Estrup kom godsdriften atter under kyndig ledelse, og anden halvdel af 1800-tallet blev en økonomisk opgangstid for godset og for Scheel’erne. I sine sidste leveår havde Christiane Pind som enke påbegyndt et frasalg af godsets fæstegårde. Det gods, som sønnen Jørgen Scheel kunne overtage i 1855, var i god forfatning og blandt de største i Jylland. Han fortsatte processen, og de frigivne økonomiske midler fra frasalget blev anvendt både til investeringer og omlægninger af godsdriften, samt til ombygninger og fornyelser på hovedbygningen.

På denne måde betegner 1800-tallets Gammel Estrup også sammensmeltningen af borgerlige og adelige idealer, en udvikling som kan genfindes andre steder i samfundet. Omkring år 1900 var familien Scheel igen kommet på fode og var atter at finde blandt den toneangivende elite i palæerne i København i salonerne i landets herregårde.

 

 

 

Videre læsning

Nicolaisen, Fritz (red.): Gammel Estrup, Randers Amts Historiske Samfund 1993

Boeskov, Signe: Herregård og herskab. Distinktioner og iscensættelse på Nørre Vosborg og Hvedholm 1850-1920. Museum Tusculanums Forlag 2017